Socialområdet først med effektberegning Fra hjemløseindsatser til flere pædagoger. Man beregner allerede dynamiske effekter på andre velfærdsområder som fx undervisning og sociale indsatser – og med stor succes, lyder det fra Socialstyrelsen. I 2021 ændrede man loven om De Økono- miske Råd (DØR), så DØR også fik til op- gave at vurdere adfærdsforudsætninger, når fagministerier laver konsekvensbe- regninger af nye lovtiltag. Chefkonsulent Marie Møller Kjeldsen er en af flere i De Økonomiske Råds se- kretariat, der har regnet på dynamiske effekter af en given indsats – konkret om dynamiske effekter af bedre normeringer i daginstitutioner. Hendes analyser har blandt andet afdækket, at forældre kom- mer hurtigere tilbage fra barsel, hvis nor- meringerne i daginstitutionerne er bedre. Til gengæld er det ikke prisen for en dag- institutionsplads, der er afgørende. Men har en ændring i retning af bedre børneomsorg også betydning for børne- nes videre færd i livet? Bliver de sundere, bedre uddannet eller arbejder mere eller længere? ”Når man taler om dynamiske effekter, er det ikke alt, der kan lade sig gøre,” for- klarer hun. ”Ideelt set burde man regne på konse- kvenserne for børnenes videre færd i li- vet. Typisk vil man gerne se på, hvordan deres liv ser ud, når de er 30 år. På det tidspunkt har man typisk etableret sig i en livsbane, men der er nogle praktiske begrænsninger, som gør, at det sjældent er muligt. For det første kræver det data for en meget lang periode, og for det an- det kan det være svært at isolere effek- ten, fordi der sker så mange andre ting i løbet af et barns liv, der påvirker udviklin- gen,” forklarer hun. I det konkrete tilfælde målte man i ste- det på, om børnene klarede sig godt i sko- len – her inddrog man parametre som resultatet af nationale tests, psykiatriske diagnoser, behov for specialundervisning og lignende. Her kunne man ikke se nogen nævneværdig effekt, og derfor var vurde- ringen i projektet, at der næppe ville ses effekter på 30 års sigt. Bedre normeringer afspejlede sig primært i forældrenes ad- færd i form af, at de kommer hurtigere tilbage fra barsel. ”Forskellene i normeringer er så små i sammenligning med betydningen af at have et relativt velfungerende dagtilbud. Små ændringer fra et højt niveau giver mindre effekt. Da daginstitutionerne i sin tid blev indført, havde det formentlig stor betydning for både børn og forældre, men små ændringer i det nuværende system vil ikke have samme effekt,” konkluderer Marie Møller Kjeldsen. Men det er ikke kun i Finansministeriet og i fagministerierne, at det giver mening at regne på dynamiske effekter. På social- I SØNDERBORG KOMMUNE har man fx regnet på effekten af en indsats rettet mod voksne med spiseforstyrrelser. I KØGE KOMMUNE har man konkluderet, at en etårig indsats rettet mod unge hjemløse betyder, at man kan reducere behovet for specialpædagogisk hjælp og botilbud, så indsatsen er tjent hjem over en tiårig periode. EN INDSATS RETTET MOD BLINDE UDEN FOR ARBEJDSMARKEDET viser, at knap 30 procent er i beskæftigelse 12 måneder efter, at indsatsen er afsluttet. Kilde: www.socialstyrelsen.dk 10
Download PDF fil