DYNAMISKE EFFEKTER INDDRAGER TRE PARAMETRE: 1 BNP – altså om en indsats bidrager til landets indtægter. 2 Arbejdsudbuddet – altså om en indsats bidrager til, at flere kan bidrage til samfundet. 3 velfærdsområdet, når man lykkes med en social indsats. Vil vedkommende uddan- ne sig, lave mindre kriminalitet, få bedre sundhedstilstand og lignende? Børne- og Undervisningsministeriet har netop lanceret REFUD (Regnemodel for Uddannelsesinvesteringer), der er en videreudvikling af SØM på undervisnings- området. Altså en brugervenlig webbase- ret regnemodel, hvor kommuner og andre aktører kan foretage skøn over de kortsig- tede budgetøkonomiske konsekvenser af at investere i dagtilbuds- og grundskole- området, forklarer ministeriet. Igen peger Lars Andersen på det poli- tiske aspekt: ”Der har formentlig været et større politisk pres,” vurderer han. Sundhed På sundhedsområdet er der en anden tradition for evidens, dokumentation og best practice – alligevel er det først nu, der bliver lavet en egentlig beregner for- investeringer i sundhed. ”Man har på sundhedsområdet en lang, stolt tradition med at lave cost-be- nefit-analyser. Altså om nye behandlinger eller initiativer giver effekt. Det er godt, men det bliver det jo ikke billigere af. Derfor skal man se på effekterne for ar- bejdsmarkedet og de offentlige budgetter. Man kan jo undre sig over, at det ikke er centraladministrationen, der har lavet så- dan en regnemodel,” siger Lars Andersen. ”Nogen kan måske blive bange for det etiske – at nogle liv bliver mere værd end andre. Når man regner på den her måde, så vil det jo have forskellig effekt, om man behandler en pensionist eller en person, der er på arbejdsmarkedet. Men dynamiske effekter behøver ikke at være udgangspunkt for en prioritering mellem det ene og det andet. Men det giver indis- kutabelt en indsigt,” understreger han. Selvfinansiering på offentlige finanser – altså i hvilken grad en indsats eller et gode kan tjene sig delvist hjem igen ved besparelser andre steder i det offentlige. Det er specielt de to sidste, der betyder noget i forhold til dynamiske effekter. Man har på sundhedsområdet en lang, stolt tradition med at lave cost- benefit-analyser. Altså om nye behandlinger eller initiativer giver effekt. Kilde: Lars Andersen, Arbejderbe- vægelsens Erhvervsråd (AE) — Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 9
Download PDF fil