samme forhold gør sig gældende i de ’tørre’ data, som man kan samle i de danske medicin- og sygehusregistre. Ligesom en række andre centrale sund- hedsdata har den gennem de seneste årtier revolutioneret de indsigter, som lægerne kan støtte sig til. Og Jesper Hal- las, professor i klinisk farmakologi ved Syddansk Universitet, har været med fra den nationale receptdatabases start i 1994 og fulgt, hvordan den sammen med en række andre centrale registre har revolutioneret de indsigter, som først administratorer og siden forskere og kli- nikere har kunnet trække på. På dette felt ligger Danmark stadig i verdenseli- ten, netop fordi den nationale sygesik- ringsordning betyder, at vi har data fra alle borgere og ikke kun særlige grupper og dermed ikke er biased. Skaber tryghed Historien om receptdatabasens rejse viser, hvor langt vi er kommet på ganske få årtier: ”Fra udgangspunktet, hvor man kun kunne se det samlede danske forbrug af fx paracetamol, så har vi ved at samle flere og flere data først fået indsigt i, hvil- ke befolkningsgrupper der bruger me- dicinen. Er der få storforbrugere, eller er forbruget jævnt fordelt? Kombineres den fornuftigt med andre lægemidler? Senere blev registeret samkørt med syge- husdata, så vi kunne begynde at se sam- menhænge mellem brug af medicin og fx indlæggelser. Var brugere af bestem- te typer lægemidler oftere indlagt med andre typer lidelser, som måske kunne tilskrives ukendte bivirkninger? Eller omvendt: om medicinen kunne siges at være af gavnlig effekt på andre områder end forventet, forklarer Jesper Hallas. ”Vi kan ikke forvente, at klinikere finder og rapporterer de uventede sam- menhænge,” siger Jesper Hallas, ”og skal vi være ærlige, så er hovedparten af det, vi finder, ingenting, altså ingen sammen- hæng mellem lægemidlet og den sygdom vi undersøger. Men det er fint, for vi ser først og fremmest efter bivirkninger. Det har en kæmpemæssig værdi at kunne aflive mistanker om skadevirkninger af lægemidlerne og skabe tryghed; men potentialet er der, for at man også kan finde nye indikationer for de eksisteren- de lægemidler. Derfor er han lige nu ved at sætte et screeningssystem op, som i løbet af de kommende år gerne skulle gøre det muligt at gennemtrawle alle lægemiddel- data – hvem bruger hvilke lægemidler, og hvilke sygdoms- og sundhedseffek- ter ser man. Ikke bare på det område, som medicinen er udskrevet til, men også bredere. Målet er i fremtiden at få et bredere perspektiv på lægemidler- ne. Er der bivirkninger, man ikke har opdaget, og ikke mindst om man ser Efterhånden som antallet af prøver vokser, har vi jo et enormt solidt materiale at stå på, som betyder, at vi kan få endnu mere robuste resultater. — Lasse Boding, afsnitsleder for Danmarks Nationale Biobank under Statens Serum Institut 20
Download PDF fil