Systematik kan bryde uligheden Stigningen i kroniske sygdomme afspej ler en tiltagende ulighed i sundhed – både socialt og geografisk. ”En folkeskolelærer har omtrent tre gange så høj risiko for at få type 2-dia betes som hans kammerat med en lang uddannelse. Og danskere med lang ud dannelse får gennemsnitligt stillet diag nosen type 2-diabetes fem år tidligere og har færre alvorlige følgesygdomme end deres medborgere med kort ud dannelse,” fortæller Claus Richter fra Diabetesf oreningen og fortsætter: ”Der skal være standarder, der kan sikre samme kvalitetsniveau på tværs af alle kommuner. Kvaliteten og tilbud dene er i dag meget forskellige rundt om i landet. For at sikre et ensartet kvalitets niveau kræver det, at der følger penge med. Der er behov for en strukturel æn dring, så den urimelige kassetænkning stoppes.” Og Mette Bryde Lind fra Gigtforenin gen supplerer: ”Der skal stilles nationale krav til kvaliteten i det nære sundhedsvæsen, så der ikke er forskel på forebyggelse og behandling, alt efter hvor man bor i landet, og ikke blot sætte mål om liv eller død, som man meget har målt på hidtil. Ifølge Julie Davey Dalsgaard Lund, formand for Stofskifteforeningen, bør patientforeningerne også tænkes ind i forløbene: ”Der skal sikres ensartede tilbud i hele landet via et styrket fokus i almen praksis og pragmatiske løsninger. De små kommuner har måske kun få pa tienter med stofskiftesygdomme. Derfor giver det ikke mening, at patientuddan nelser skal være et kommunalt anlig gende. Der bør på vores område i stedet være en tilknytning til patientforeninger med et samarbejde med de endokrinolo giske afdelinger. Almen praksis skal i dag forestå behandlingen af patienter med lavt stofskifte, men de mangler viden og Det er vigtigt at se på, hvilken behandling patienten ønsker, for det er jo ikke sikkert, at patienten ønsker den lægefagligt mest optimale behandling. — Jan Rishave, Landsformand fra Nyreforeningen overblik, hvilket øger risikoen for fejlbe handling. Patienterne bør sikres hen visning til en endokrinologisk afdeling allerede ved udredning. Derfor mener vi, at man skal samle kræfterne på tværs af sektorerne med fokus på patienten.” Patienten i centrum Sammenhæng på tværs af sektorerne er et stort ønske hos mange aktører på om rådet, og hos patientforeningerne er det vigtigt, at det sker med udgangspunkt i patienten. Det betyder også, at nogle patienter vil have gavn af støtte i deres forløb. ”Der skal være en tovholder for nogle patientgrupper. Hvis de fx er udfordret socialt eller har flere sygdomme. Også patientuddannelser vil være med til at styrke patienterne i deres rolle, så de bedre forstår deres sygdom, og hvad der skal til. Der skal udarbejdes en indivi duel behandlingsplan, så patienterne kan se sig selv i behandlingen, også på den lange bane,” siger Ulla Knappe fra Osteoporoseforeningen. Ifølge landsformand fra Nyrefor eningen Jan Rishave er det afgørende at inddrage patientens livssituation i behandlingsplanen. ”Det er fint med gode pakkeløsninger, men i sidste ende handler det om den enkelte patient og de pårørende. Det er vigtigt at se på, hvilken behandling patienten ønsker, for det er jo ikke sik- kert, at patienten ønsker den lægefagligt mest optimale behandling. Patienten øn sker måske hellere en behandling, som passer ind i vedkommendes dagligdag – hvilket giver den bedste livskvalitet for patienten og de pårørende.” Psoriasisforeningen har fokus på, at der skal oprettes flere specialcentre, der er gearet til at se på hele patienten og udrede på tværs af sygdomsområder. ”I 2019 etablerede man Det Nationale Center for Autoimmune Sygdomme med en fireårig bevilling. Den bevilling vil vi gerne have gjort permanent og etable ret et tilsvarende center i Østdanmark. I det hele taget så vi gerne den helheds orienterede tilgang til patientudredning og behandling, som man arbejder efter på NCAS, implementeret i hele sund hedsvæsenet,” siger Lars Werner, direk tør i Psoriasisforeningen. 30
Download PDF fil