INDBLIK Hvordan får vi løftet kronikerbehandlingen? Spørger man patientforeningerne på området, så er systematik, kvalitet og sammenhæng tre fællesnævnere, der også kan være med til at mindske uligheden på området. I efteråret 2021 rettes der politisk fokus på sundhedsvæsenets behandling af de mange mennesker, der lever med én eller flere kroniske sygdomme i Danmark. Det skyldes blandt andet valg til regi onsråd og kommunalbestyrelser samt en forestående sundhedsaftale og den nyligt nedsatte nationale taskforce for kronisk sygdom og ulighed i sundhed. Der har tidligere været mange gode intentioner og flere lokale tiltag aftalt i fx sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner, men fra patientforeningerne lyder det, at de mangler at se en natio nal, samlet og systematisk indsats. Det mener blandt andet Anne Brandt, admi nistrerende direktør i Lungeforeningen: ”Selvom det er forskellige sygdomme, så er der også mange ligheder. Onkolo gerne mente heller ikke, at 28 forskellige kræftformer havde noget til fælles. Men det er jo lykkedes med kræftplanerne. Det handler om at finde one-size-fits- all – det var det, der fik det til at rykke. Så one-size-fits-all på de strukturelle om råder. Det er også det, der gør det enkelt hos lægerne i almen praksis.” Tiden er moden Det er på høje tid og med god grund, at der nu sættes mere fokus på, hvordan vi får etableret et vedvarende løft af hele kronikerområdet i Danmark. ”Alene antallet af danskere med type 2- diabetes er tredoblet på 25 år til i dag over 250.000, og stigningen ser ud til at fortsætte. 360.000 danskere har for stadier til type 2-diabetes og står lige på kanten til en regulær diagnose, som der dog er rigtig gode muligheder for at forhindre eller udskyde. Det kræver tidlig opsporing og en målrettet fore byggelsesindsats med fysisk aktivitet og andre spisevaner,” forklarer Claus Richter, administrerende direktør i Diabetesforeningen. ”Med den demografiske udvikling alene vil antallet af danskere diag nosticeret med artrose (slidgigt) stige dramatisk til 400.000 frem mod 2050. Mange flere vil få brug for nye knæ og hofter – den udvikling er allerede i gang. Det koster både på sygehusbudgetter ne og i sygestatistikkerne, hvor disse patienter tegner sig for dobbelt så man ge langtidssygemeldinger som andre. Derfor skal og kan vi forebygge bedre og få forløbene til at hænge bedre sam men,” påpeger Mette Bryde Lind, direk tør i Gigtforeningen Og netop forebyggelse er for uensar tet, mener Ulla Knappe, landsformand for Osteoporoseforeningen: ”Vi mangler systematik. Vi forsøm mer at tage fat på de patienter, der alle rede har tegn på knogleskørhed. Fx når en patient kommer ind med en brækket arm på skadestuen – her bør lægerne automatisk undersøge, om der er tegn på knogleskørhed, eller om det er et enkeltstående tilfælde. Vi mangler en systematisk tilgang, som man ellers ser det i andre lande, vi normalt sammen ligner os med.” Der ligger et stort ansvar hos kommu nerne og det nære sundhedsvæsen om at sikre en ensartet indsats af høj kvalitet. Gigtforeningen påpeger, at Sundheds styrelsen forlængst har udarbejdet en forebyggelsespakke for artrose samt kla re retningslinjer om træning og vægttab inden operation: ”Men hverken borgere, arbejdsgivere eller kommunekassen får glæde af den eksisterende viden, når implementeringen er så uens hen over landet, at kun en tredjedel af artrose patienterne tilbydes de anbefalede fore byggelsesforløb inden operation. Pilen peger på kommunerne, men foreløbig har de ikke løftet opgaven,” mener Mette Bryde Lind fra Gigtforeningen. Knap en halv million af de danskere, der lever med mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme, er i den arbejdsdygtige alder. 29
Download PDF fil