Vores erfaringer herfra kan bruges til meget mere end etniske minoriteter og diabetes. Det kan justeres og rettes mod kortuddannede eller andre, der har det svært i mødet med sundhedsvæsenet. — Nana Folmann Hempler, seniorforsker og teamleder, Steno Diabetes Center Copenhagen ”En væsentlig udfordring kan være forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at være sund, og hvad der ligger bag udviklingen af diabetes. En anden er, at denne gruppe borgere ikke nødvendigvis er bekendt med inddragende og dialogbaseret undervisning. De sundhedsprofessionelle beretter, at borgerne møder dem med, ”du skal bare fortælle mig, hvad jeg skal gøre,” men det hjælper ikke borgeren til at håndtere deres sygdom efterfølgende. Det er derfor vigtigt, for sundhedsprofessionelle har fokus på at forklare, hvorfor undervisningen foregår på den måde, den gør, som betyder, at man fx kan lære af og blive inspireret af hinandens erfaringer,” forklarer Nana Folmann Hempler. ”Tidligere havde undervisningen mindre fokus på erfaringsudveksling, adfærdsændring og involvering af familien. Og vi ved, at familien har stor betydning for etniske minoriteter, fordi den både kan være en støtte og en barriere for at kunne håndtere deres diabetes. Ikke mindst fordi vi ser, at selvbebrejdelser fylder meget, og at der generelt er en ringere tro på, at det kan lykkes at holde sygdommen i ave,” fortæller Nana Folmann Hempler. De etniske minoriteter adskiller sig fra etnisk danske ved, at hele præmissen omkring deltagelse er en anden. Der er sproglige barrierer, der betyder, at en stor del af undervisningen foregår med kulturelt tilpassede billeder og historier. Og så er der helt basale ting som fx at kende madkulturen i den gruppe, der deltager i undervisningen, så de oplever undervisningen som relevant. Men projektet skal i fremtiden ikke nødvendigvis isoleres til etniske minoriteter, lyder det fra Charlotte Glümer, der er chef for Center for Diabetes i Københavns Kommune og står for den praksisnære udrulning: ”Vores erfaringer herfra kan bruges til meget mere end etniske minoriteter CENTER FOR DIABETES, KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Diabetes er et forebyggelsestilbud til borgere i København, der har en hjertesyg dom eller type 2-diabetes. Centeret tilbyder bl.a. undervisning, træning, kostvejledning, rygestopkurser og samtaler om alkohol. 30
Download PDF fil