case Målrettet diabetesuddannelse tager ikke bare livtag med sprogbarrierer. Fatalisme, dårlig mental sundhed og madkultur er vigtige opmærksomhedspunkter, lyder det fra projektet CUSTOM. 35 % af de henviste borgere hos Center for Diabetes i Københavns Kommune, har etnisk minoritetsbaggrund. ×2,5 Personer, som er immigreret hertil fra ikke-vestlige lande, har 2,5 gange større risiko for at udvikle type 2-diab etes sammenlignet med etniske danskere Borgere med etnisk minoritetsbaggrund har ikke bare langt højere risiko for at udvikle diabetes – de har også en langt ringere adgang til og udbytte af forebyggelse og behandling. Derfor har Københavns Kommune sammen med Steno Diabetes Center Copenhagen sat sig for at udvikle et koncept for diabetesuddannelse, som bedre imødekommer behovet hos de 35 procent af de henviste borgere hos Center for Diabetes i Københavns Kommune, der har etnisk minoritetsbaggrund. Et samspil mellem genetisk disposition, manglende motion og uhensigtsmæssige kostvaner i forskellige grupper af etniske minoriteter betyder, at personer, som er immigreret hertil fra ikke-vestlige lande, har 2,5 gange større risiko for at udvikle type 2-diabetes sammenlignet med etniske danskere, og deres adgang til og udbytte af diabetesuddannelse og rehabilitering viser sig også at være langt dårligere, fortæller Nana Folmann Hempler, seniorforsker og teamleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen og ansvarlig for forskningsprojektet. Årsagerne er mange. Der er i projektet identificeret 11 opmærksomhedspunkter, som betyder, at diabetesuddannelsen til denne gruppe skal ske på en anderledes måde. FAKTA OM PROJEKTET CUSTOM står for CUlturally Sensitive TOols and Methods for ethnic minorities og har til formål at udvikle, teste og evaluere og pilotteste metoder og værktøjer målrettet voksne med type 2-diabetes, hvor modersmålet er arabisk, tyrkisk eller urdu. Projektet har til formål at øge deltagelsen i og udbyttet af diabetesuddannelsen og dermed styrke borgernes evne til selv at håndtere egen sygdom. 29
Download PDF fil