en vigtig rolle i at udfylde et forberedelsesskema med oplysninger om fx smerter, bevægelsesproblemer, og hvordan synet, hørelsen og huden har det,” forklarer Torben Kajberg. Ud fra skemaet, blodprøver og lægens møde med borgeren skal lægen så danne sig et allround billede af borgerens helbredstilstand og dermed fange de helbredsproblemer, som en borger med et psykisk handicap kan gå rundt med. Samarbejde mellem kommune og læge er krumtappen Roskilde er en af de fem kommuner, der fra 2015 til 2018 har kørt forsøg med sundhedstjekket. Her målrettede man tjekket mod udviklingshæmmede og psykisk syge borgere, der bor i egen bolig. “Borgere, der bor i et bofællesskab, har professionel kontakt døgnet rundt. Resultatet er, at en i forvejen sårbar gruppe af mennesker ikke har samme adgang til sundhed som alle os andre, og det med overdødelighed og nedsat livskvalitet til følge — Torben Kajberg, chefkonsulent på sundhedsområdet, Danske Handicaporganisationer (DH) Når man bor alene, ser nogle kun deres hjemmevejledere tre timer hver fjortende dag. Man er mere overladt til sig selv. Derfor var vores hypotese, at disse borgere ville have nogle sundhedsmæssige udfordringer,” fortæller Sisken Henningsen, der var projektleder på forsøget i Roskilde Kommune. Hypotesen blev bekræftet. Sundhedstjekket fangede mange lidelser – sår på fødderne, nedsat hørelse og navnlig blandt gruppen af unge en udbredt Dvitaminmangel. I alt 96 borgere var igennem tjekket i Roskilde – og eksempelvis gav den blodprøve, som var en del af tjekket, anledning til opfølgning for 40 procent af borgerne. Sisken Henningsen peger på, at et godt og systematisk samarbejde mellem kommune og læger er krumtappen for at få sundhedstjekkene til at blive en succes. “Vi fik et rigtig godt samarbejde med alle praktiserende læger i kommunen. Men lige så vigtigt er hjemmevejlederne. Borgerne føler sig trygge ved deres vejleder, og det gør deres rolle central i forhold til at få borgerne til at deltage,” lyder hendes erfaringer. Succesen med sundhedstjekkene har efterfølgende fået Roskilde Kommune til at etablere et fast tilbud om åben sundhedsrådgivning for borgere med handicap. To gange om ugen tager kommunens sundhedskonsulenter imod borgere til en samtale om helbred og trivsel. Der er også sat gang i et pilotprojekt på et af kommunens bosteder, hvor beboerne får tilbudt en grundig gennemgang af deres fysiske og psykiske helbred i et samarbejde mellem de pædagogiske og sundhedsfaglige personale på botilbuddet. Efterfølgende bliver tjekket gennemgået af en sundhedskonsulent, som i samarbejde med personalet vurderer, om der skal gøres noget – fx om borgeren skal til egen læge, eller om der er ønsker fra borgeren, som skal inddrages i det pædagogiske arbejde. 26
Download PDF fil