case Positive effekter af forsøg med tjek Også de øvrige tre kommuner har opsporet både psykiske og fysiske helbredsproblemer – eksempelvis D-vitamin- mangel, behov for synstest og briller og høreproblemer, men også mere alvorlige forhold. 20 procent af sundhedstjekkene førte til justering eller opfølgning på ordineret medicin. Desuden har færre fået behandling på sygehus, hvilket kunne tyde på, at problemer fanges, inden indlæggelse er nødvendig. Både Sisken Henningsen og Torben Kajberg understreger, at det er vigtigt at sikre sig lægernes opbakning gennem formaliserede aftaler med deres organisation. Og noget tyder på, at sådan en aftale kan være på vej. I hvert fald er sundhedstjekket på bordet i de igangværende overenskomstforhandlinger mellem PLO og regionerne. “Vi har taget det med i vores forhandlingsoplæg – både fordi det er en god idé, som kan øge livskvaliteten for den her gruppe af mennesker, men vigtigst, fordi der faktisk er dokumentation for, at det virker. Når man laver tjekket, så opdager man nogle helbredsproblemer, som de her mennesker har behov for at få behandling for, og som de ellers bare ville være gået rundt med, fordi de måske ikke altid er klar over, hvornår man skal gå til læge,” siger Mireille Lacroix, næstformand i PLO. Socialpolitisk Redegørelse fra 2018 skønner, at cirka 70.000 voksne borgere med nedsat kognitiv eller psykisk funktionsevne modtager ydelser efter serviceloven. De vil være i målgruppen for et tilbud om sundhedstjek. 27
Download PDF fil