voxpop MICHAEL TEIT NIELSEN Vicedirektør, Ældre Sagen Som i andre befolkningsgrupper har ældre mennesker forskellige forudsætninger i forhold til helbred, ressourcer og livsomstændigheder, og der er også i denne gruppe stor ulighed i sundhed. For at komme uligheden til livs kræver det helhedsorienterede og individuelt tilpassede indsatser med stærke samarbejder på tværs af fagligheder og sektorer. NINNA THOMSEN Direktør, Mødrehjælpen Sundhedsstyrelsens rapport viser os et sundhedssystem, der svigter de mest sårbare grupper i vores samfund. På småbørnsområdet rammer uligheden jernhårdt. Vi taler om øget dødelighed, for tidlig fødsel, korte ammeforløb, overvægt, ringe tandsundhed og meget mere. Listen er lang. Social udsathed og forringet sundhed går hånd i hånd. Sundhedssystemet er bygget til borgere, der selv tropper op, når noget er galt. Som kan navigere i komplicerede behandlingsforløb. Som har et netværk omkring sig til at hjælpe. Men systemet efterlader sårbare gravide og forældre uden for døren. Vejen frem går gennem et klart løft af den vigtige indsats, som fx jordemødre og sundhedsplejersker allerede gør. Og gennem en kobling mellem det sociale og det sundhedsfaglige område. Men – måske vigtigst: En erkendelse fra politisk side af, at der skal tænkes nyt og anderledes, hvis alle borgere reelt skal have lige adgang til sundhed. Ældre Sagen ønsker blandt andet: • En individuel plan med en forløbs koordinator, der sørger for håndholdt forløb til den enkelte patient • Tidlig indsats ved tegn på udvikling af mistrivsel, sygdom og dårligt mentalt helbred. • En national ensomhedsstrategi, der skal sætte en fælles retning og mål for bekæmpelse og forebyggelse af ensomhed i Danmark. Sundhedssystemet er bygget til borgere, der selv tropper op, når noget er galt. — Ninna Thomsen, direktør, Mødrehjælpen 19
Download PDF fil