Analyse KANDIDATER OG PH.D.ER ER MEST EFTERSPURGT I LIFE SCIENCE Andel af jobopslag målrettet kandidater og ph.d.er inden for hhv. life science-industrien og i alle brancher i hele Danmark i perioden 2015-2017. Life science-branchen 54,3% Life science-industrien har en rekordhøj andel af ansatte med en længerevarende uddannelse. Og det er en udvikling, der vil fortsætte, lyder det fra flere organisationer og eksperter. Lif har lavet en analyse på baggrund af alle jobopslag i Danmark i perioden 2008-2018, og den viser eksempelvis, at antallet af jobop slag målrettet kandidater og ph.d.er er 54 procent for job i life science-industrien i perioden 2015-17. Det giver en stigning på 22 procent i forhold til perioden 2008-10, hvor andelen af jobopslag målrettet længere videregående uddannelse var 44 procent. Selvom der i alle jobopslag i hele landet i samme perioder er en lignende procentvis stigning, er det dog fra et lavere niveau, nemlig fra 16 procent til 19 procent. I gennemsnit er syv ud af ti jobopslag i Danmark rettet mod erhvervsfagligt uddannede eller professionsbachelorer, men i life science-industrien er efterspørgslen på medarbejdere med en erhvervsuddannelse på under det halve og ligger omkring 30 procent. Den største efterspørgsel på arbejdskraft inden for life science er altså målrettet længere akademiske uddannelser, da mere end hvert andet jobopslag fra life science-virksomheder i Danmark retter sig mod kandidater eller ph.d.er. I fremtiden vil andelen formentlig blive endnu højere, lyder det fra flere faglige eksperter. ”I videnstunge virksomheder er der en høj efterspørgsel på akademisk arbejdskraft, og den efterspørgsel vil sandsynligvis fortsætte med at stige. Det er faggrupper, som i høj grad bidrager til samfundets økonomiske vækst, men det er en vækst, som smitter af på alle faggrupper,” forklarer Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA. Når akademikere ansættes, er det ikke kun til de forskningstunge områder. Stadigt flere med længerevarende uddannelser så som ingeniører med cand. scient-titler og farmaceutuddannede bliver ansat i life science-industrien til at varetage opgaver i fx produktionen og til at sikre, at produktet kommer på markedet og ud til patienten. 19,0% Alle brancher I videnstunge virk somheder er der en høj efterspørgsel på aka demisk arbejdskraft. — Stina Vrang Elias, adm. direktør i DEA 5
Download PDF fil