2. Andelen af ikke-diagnosticerede type 2-diabetikere skal reduceres med 50 procent over de næste 10 år. Dvs. i 2022 vil antallet af ikke-diagnosticerede type-2 diabetikere kun være ca. en fjerdedel af antallet af diagnosticerede (registrerede) type 2-diabetikere. 3. Overdødeligheden på grund af diabetes skal nedbringes med 1/3 over de næste 10 år. Dvs. i 2022 er overdødeligheden på grund af diabetes - jf. Sundhedsstyrelsens Diabetesregister - faldet til 38 procent. 4. Antallet af diabetikere med komplikationer til sygdommen skal reduceres med 50 procent over de næste 10 år. Dvs. i 2022 lider maksimalt 25 procent af alle diabetikere af senkomplikationer. For at opfylde disse mål er følgende initiativer nødvendige: Målrettet forebyggelse: Lif mener, at der bør udvikles en bred og systematisk vifte af tiltag, som har til formål at tilskynde og støtte op om en sund livsstil hos personer med risiko for udvikling af type 2-diabetes. Tiltag skal målrettes risikogrupper, eksempelvis overvægtige og fysisk inaktive personer – og give mulighed for yderligere individualisering i forhold til den enkelte persons særlige ønsker og behov. Der skal udvikles information om og redskaber til at forbedre kostvaner, kvitte rygning, reducere alkoholforbrug og øge mængden af motion. Der er tale om en forebyggende indsats, der skal løftes af både offentlige og private aktører i fællesskab – herunder både stat, regioner, kommuner, arbejdspladser og foreninger. Tidlig opsporing: Lif mener, at sundhedsvæsenet bør tilrettelægge systematiske tilbud med henblik på opsporing af personer med risikofaktorer og sygdomssymptomer samt tilbyde helbredstjek hvert 3. år til borgere mellem 40 og 60 år, hvori der indgår en vurdering af risiko og symptomer på type 2-diabetes. Ved målrettet intervention i form af livsstilsændringer og forebyggende medicinsk behandling kan risikoen for at udvikle type 2-diabetes reduceres markant hos personer med prædiabetes15. Mere målrettet og individuelt tilpasset behandling: Behandling af type 2-diabetes bør til enhver tid afspejle den nyeste viden og de gældende kliniske retningslinjer og faglige anbefalinger. Optimering af den medicinske behandling skal blandt andet sikres gennem øget fokus på nødvendigheden af at individualisere den antidiabetiske behandling. Den behandlende læge skal have en let og ikke-bureaukratisk adgang til at ordinere de lægemidler, der mest effektivt kan bidrage til størst mulig livskvalitet og funktionsevne hos den enkelte diabetiker. Til sikring heraf er det blandt andet essentielt, at reguleringen af lægemidlers tilskud i praksis understøtter en let og ikke-bureaukratisk adgang via fastholdelse af princippet om generelt tilskud til alle antidiabetika. Indføres administrative barrierer via begrænsninger i adgangen til tilskud, vil det betyde, at den individuelle hensyntagen til den enkelte patients behov og særlige respons på den medicinske behandling trænges i baggrunden. Ideen om forløbsydelser og forløbsprogrammer bør udbredes og konkret udformes, så de støtter op om en individuel behandlingstilgang – det være sig i forhold til både brug af lægemidler og støtte til livsstilsændringer. Lif finder i den forbindelse, at sundhedspersonalet – og her særligt de kommunale sundhedscentre – bør påtage sig en mere systematisk og aktiv rolle i at sikre, at nødvendige livsstilsændringer rent faktisk gennemføres og fastholdes af patienterne. 4
Download PDF fil