Resumé Lige knap 300.000 voksne danskere lider i dag af diabetes1, 2. Heraf har ca. 90 procent type 2-diabetes og ca. 10 procent type 1-diabetes. Hertil kommer, at mellem 100.000 og 250.000 lever med sygdommen uden at vide det, mens 460.000-750.000 danskere har prædiabetes3, 4, 5. Gennem de sidste 20 år er forekomsten af diabetes steget så kraftigt på landsplan og globalt, at man nu taler om en diabetesepidemi. Bare i løbet af 2010 blev der registreret godt 27.500 nye diabetikere i Danmark – i 1997 blev der på et år ”kun” registreret godt 15.000 nye diabetikere6. Ikke nok med at der kommer mange nye diabetespatienter til hvert år, stigningstakten vokser også. Desværre er vi vidner til en betragtelig underdiagnosticering og underbehandling af diabetes i Danmark. Alt for mange ved ikke, at de lider af sygdommen, og får derfor ikke den rette behandling i rette tid. Andre bliver ikke behandlet godt nok eller følger ikke den foreskrevne behandling, og udvikler på den baggrund alvorlige komplikationer til sygdommen. Blandt komplikationerne er øget risiko for forsnævringer af kroppens blodkar, hvilket kan medføre blindhed, nedsat nyrefunktion, blodpropper i hjertet og i hjernen, føleforstyrrelser og amputation af fødderne7, 8. Disse komplikationer, som også benævnes senkomplikationer, opstår, når diabetikere ikke bliver behandlet tilstrækkeligt, og blodsukkeret har ligget for højt i en længere periode. Overdødeligheden blandt diabetikere i Danmark (set i forhold til den øvrige befolkning) var i 2010 på 57 procent9. Diabetes koster årligt det danske samfund mere end 30 mia. kr.10 Heraf er omkostningerne til behandling og pleje i forbindelse med senkomplikationer ca. 20 mia. kr.11 Behov for en national handlingsplan Der er således behov for en national handlingsplan, der kan supplere den nuværende indsats over for især type 2-diabetes. Stigningen i antallet af nye diabetikere skal reduceres, og behandlingen af dem, der har diabetes, skal styrkes. Forbedret forebyggelse og opsporing af risikopatienter er essentielt for at ”knække kurven” og bremse diabetesepidemien. Hvis udviklingen ikke bremses, forudser nogle fremskrivninger, at antallet af registrerede diabetespatienter vil stige til op mod 600.000 i 202512, 13, 14. Et vigtigt element i en national handlingsplan er understøttelse af kvaliteten af den medicinske behandling. Øget fokus på rationel farmakoterapi er her helt afgørende. Det er i Danmark lykkedes at reducere overdødeligheden med godt 1/3 siden 1996. Det er sket takket være ibrugtagningen af stadigt mere effektive lægemidler samt udarbejdelse og implementering af moderne kliniske behandlingsvejledninger, hvor fokus er på den enkelte patients individuelle behov. En overdødelighed på 57 procent er stadig alt for høj og kan ved en målrettet indsats bringes længere ned. De sundhedspolitiske mål for en national handlingsplan bør efter Lifs mening være, at: 1. Antallet af danskere, der udvikler diabetes (nytilkomne diabetikere), skal reduceres med 50 procent over de næste 10 år. Dvs. kun 14.000 danskere vil udvikle diabetes i løbet af 2022. Hvis der i Sundhedsstyrelsens Diabetesregister registreres flere end 14.000 nye diabetikere i 2022, skal dette bero på en bedre opsporing af ikke-diagnosticerede diabetikere. 3
Download PDF fil