Psoriasisgigt viser sig primært ved almene tegn på leddegigt hos personer, der i forvejen lider af psoriasis (se symptomerne på leddegigt ovenfor). Herudover har sygdommen en række særlige karakteristiske symptomer80: 2.6 Behandling Leddegigt behandles dels med medicin, dels med anden understøttende behandling såsom fysioterapi, ergoterapi og varmtvandsbehandling. Endelig kan kirurgi komme på tale ved behandling af svær leddegigt84. I dag er førstevalg i forbindelse med medicinsk behandling af leddegigt traditionel DMARD-behandling, dvs. behandling med Disease Modifying Anti Rheumatic Drugs. Blandt disse er methotrexat det mest anvendte, men eksempelvis salazopyrin anvendes også hyppigt. Hvis de to førstnævnte lægemidler ikke virker tilfredsstillende, prøves andre langsomt virkende DMARD-lægemidler, bl.a. guld, Atamir, klorokin, azatioprin, leflunomid eller ciclosporin. I tillæg til de langsomt virkende præparater gives som regel også binyrebarkhormon, der har en hurtigtvirkende effekt på gigten85. Kombinationer af de forskellige traditionelle DMARD-lægemidler (inkl. lavdosis binyrebarkhormon) prøves evt. også86. Hvis ovennævnte behandling ikke har den tilsigtede effekt, forsøges behandling med et biologisk lægemiddel. Det anslås, at ca. 70 % af denne gruppe af ikke-optimalt behandlede gigtpatienter oplever betydelige positive effekter af den biologiske behandling87. Sideløbende med den ovenfor beskrevne behandling med enten traditionel DMARD eller biologiske lægemidler anvendes ofte smertestillende midler som paracetamol, kodein, Tramadol og NSAID88 samt morfinlignende stoffer i lav-dosis89. Psoriasisgigt behandles i stor udstrækning efter samme principper som leddegigt (se ovenfor). Danmarks Psoriasisforening beretter, at biologiske lægemidler har ”vist meget lovende resultater for den fjerdedel af patienterne, der ikke har gavn af eller tåler eks. methotrexat”90. Rygsøjlegigt (Morbus Bechterew) behandles primært med fysioterapi/træning samt ved brug af medicin – begge dele for at mindske smerterne og stivheden i leddene. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at gennemføre en rygeoperation eller indsætte et kunstigt led som følge af smerter ved ledforkalkning91 92. • Hyppig forekomst af ledbetændelse på arme og ben og især fingre (”pølsefinger”), men også tæernes yderste led. Oftest angribes kun et enkelt eller få led. Ca. 10 % oplever, at gigten rammer led i rygsøjlen, som derved kan blive stiv. Fravær af reumafaktor i blodet Fravær af gigtknuder • • • Rygsøjlegigt (Morbus Bechterew) vil primært vise sig ved betændelse mellem ryghvirvlerne, hvilket vil give tilbagevendende og tiltagende smerter og stivhed i ryggen. Også brystkassen kan blive stiv og øm (med nedsat lungefunktion til følge), ligesom man generelt kan opleve ømhed og hævelse de steder, hvor sener hæfter til knoglerne (eksempelvis under hælene, på ydersiden af lårbenet og på sædeknoglerne). Stivheden skyldes, at arvæv fra betændelse efterhånden ”forkalker” og derved får leddene (hvirvlerne) til at vokse sammen. Omkring 20 % vil opleve regnbuehindebetændelse.81 De primære symptomer på børnegigt er smerter, hævelse og bevægelsesindskrænkninger i ét eller flere led eventuelt suppleret af almensymptomer såsom træthed, let feber samt dårlig vækst. I enkelte tilfælde kan almensymptomerne dominere sygdomsbilledet. Alt efter typen af børnegigt manifesterer sygdommen sig på lidt forskelligt vis. De tre væsentligste typer er: • Oligoartikulær børnegigt viser sig ved angreb af et til fire led, og øjenkomplikationer i form af regnbuehindebetændelse ses hos 25 %. • Polyartikulær børnegigt viser sig ved angreb af fem eller flere led inden for de første 6 måneder – både store led (knæ-, fod-, albue- og håndled) samt små led (fingre og tæer) kan rammes. • Systemisk børnegigt udgør 5-10 % af sygdomstilfældene – her indledes sygdommen altid med langvarig (mere end 14 dage) springende høj feber suppleret med hududslæt. Ved systemisk børnegigt er ledsymptomerne i nogle tilfælde mindre tydelige82 83. 24
Download PDF fil