Ledelsen skal godkende før deltagelse Lægemiddelvirksomheder skal sende invitationer til efteruddannelse til hospitalernes ledelse, og herefter er det ledelsen, som godkender og udvælger, om du kan deltage i et konkret efteruddannelsesarrangement . I Region Hovedstaden er det på afdelingsledelsesniveau – mens det i de øvrige regioner er hospitalsledelsen (dog er kompetencen mange steder uddelegeret til afdelingslederen). Det betyder, at du først kan tilmelde dig og deltage, når du har sikret dig ledelsens godkendelse. I Region Syddanmark betaler hospitalerne et deltagergebyr for din deltagelse (dog ikke hvis arrangementet er omfattet af en bagatelgrænse). I de øvrige fire regioner er der ikke deltagergebyr. Du bliver som udgangspunkt ikke inhabil Som ansat i sundhedsvæsenet bliver du som udgangspunkt ikke inhabil af at deltage i et fagligt efteruddannelsesarran- gement eller holde møder med en repræsentant for læge- middelindustrien. En persons habilitetsstatus skal afklares på baggrund af en konkret vurdering af et specifikt forhold , som du indgår i – det kunne f.eks. være, hvis du er medlem af en Regional Lægemiddelkomité eller et fagudvalg under Medicin- rådet. Hvis du er i tvivl, skal du spørge din leder. Eksempel fra Medicinrådets habilitetspolitik Af Medicinrådets habilitetspolitik fremgår det bl.a. ”… at du (som udgangspunkt) ikke kan deltage i Medicinrådets arbejde, hvis: 1) du deltager eller inden for de to seneste år har deltaget i advisory board for en ansøgende eller konkurrerende virksomhed, eller 2) du får sponsoreret kongresdeltagelse eller rejser af en ansøgen- de eller konkurrerende virksomhed, mens du er råds- eller fagud- valgsmedlem.” Læs mere på Medicinrådets hjemmeside.
Print
Download PDF fil