Lifs indspil til næste generation af life science-strategien efter 2023 I 2021 indgik et bredt politisk flertal en aftale om strategi for life science gældende for perioden 2021-2023. Med ambitionen om at sikre gode rammevilkår for hele life science-branchen skaber strategien et stærkt grundlag for, at Danmark kan udbygge sin internationale position som stedet, hvor life science vækster, gerne vil være og udvikle sig. Strategien har fokus på at sikre fremtidige investeringer i forskning, innova- tion, uddannelse og sundhed og sætter fokus på at styrke vilkår for klinisk forskning, sundhedsdata, samarbejdsvilkår og et sundhedsvæsen, der med patientbehandling i verdensklasse kan stå som et udstillingsvindue for Danmark. Life science-strategien udløber ved udgangen af 2023. Regeringen har i sit regeringsgrundlag annonceret, at der skal udarbejdes en ny life scien- ce-strategi. Det er positivt, for der er behov for både politisk og økonomisk at prioritere næste generation af life science-strategien med ny ambitioner og indsatser. Lif ser frem til at fortsætte dialogen og samarbejdet om stra- tegien. En fortsat langsigtet strategisk indsats skal bringe life science op til ”next level”. For uanset Danmarks succes på life science-området skal vi altid være meget bevidste om, at life science er global og konkurrencen om at tiltrække investeringer i forskning, innovation og produktion er benhård. Hvis Danmark fortsat skal udbygge vores stærke globale position inden for life science, skal rammevilkårene hele tiden kunne matche vilkårene i USA, Asi en og resten af Europa. Faktisk skal de helst være bedre. Derfor skal der formuleres en målbar og langsigtet vision for life science indtil 2030. Samtidig skal den økonomiske ramme for den kommende stra- tegi afspejle et forhøjet ambitionsniveau som fundament for at komme i mål med de indsatser, som er i proces, men som samtidig også adresserer de nye behov og prioriterede fokusområder, som en kommende ny strategi skal favne. Lif foreslår i den forbindelse fire sammenhængende fokusområder i den næste generation af life science-strategien: 2 Et robust sundhedsvæsen gennem innovation 1 Forskning, uddannelse og innovation er grundlaget for liv i life science 2 Lifs forslag til fire sammen - hængende fokusområder i den næste generation af life science-strategien 3 Danmark som foregangsland for moderne grøn life science-produktion 4 Et vedvarende fokus
Download PDF fil