2 ofte først at cirkulere i løbet af december måned. En ændring af begyndelsestidspunktet vil således ikke påvirke sygdomsbyrden negativt. Omvendt vil en ændring af begyndelsestidspunktet skubbe be- skyttelsesperioden, så denne rækker længere ind i det nye år, hvilket også vil stemme godt overens med det typiske sygdomsforløb for influenza i Danmark. Lif finder endvidere, at den eksisterende indsats i sæsonvaccinationsprogrammet bør udvides. Modsat de seneste tre år foreslås ikke med bekendtgørelsesudkastet at vaccinere imod pneumokokker. Denne ændring stiller Lif sig undrende over for, idet vaccination imod pneumokokker har været en succes med høj tilslutning (81 procent), og man dermed har undgået sygdom, som er en stor belast- ning for både den enkelte, men også for et presset sundhedsvæsen. Lif opfordrer derfor til, at vaccina- tion imod pneumokokker bliver en del af det foreslåede program. Derudover opfordrer Lif til, at vacci- nation mod andre sæsonbetonede smitsomme sygdomme, både til børn og voksne, også overvejes som eksempelvis vaccination imod RSV. I relation til udkast til ” Bekendtgørelse om påmindelser med henblik på at forbedre tilslutningen til vac- cinationsprogrammer ” finder Lif det positivt, at man fortsat arbejder med mulighederne for at udsende påmindelser til relevante grupper og dermed sikre en højere tilslutning til de nationale programmer. Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål eller behov for uddybning, står Lif naturligvis som al- tid til rådighed for dette. Med venlig hilsen Henrik Vestergaard Viceadministrerende direktør Lif
Download PDF fil