CASE stiftet i 2017. Men forud for det ligger en lang forskerkarriere på universitetet, der startede, da Simon Glerup begyndte at læse kemi på Aarhus Universitet i 1997. Siden blev han ph.d. i molekylærbiologi i 2008 og så postdoc. ”Jeg interesserede mig meget for pro teiners struktur og funktion. Det var ret nørdet. Hele grunden, til at jeg startede med at studere molekylærbiologi og kemi, var, at jeg var fascineret af, hvordan man kunne kontrollere cellers udtryk af proteiner, hvordan man kunne gå ind og styre liv. Og jeg var også ret fascineret af bioteksektoren. Så det har altid været det, jeg gerne ville – jeg har drømt om at blive iværksætter, lige siden jeg var barn,” fortæller Simon Glerup. ”Kort tid efter min ph.d. gjorde jeg nogle opfindelser sammen med det hold, som jeg arbejdede sammen med som postdoc. De opfindelser blev lagt ind i et biotekselskab, som blev stiftet på Aarhus Universitet, og det biotekselskab blev så købt af Lundbeck. Jeg var ikke selv involveret i firmaet, men Lundbeck startede et samarbejde med den forsker gruppe, som jeg arbejdede sammen med, og det var enormt lærerigt. Det gav mig et indblik i processen omkring tidlig drug discovery og i, hvad opfindelser og patenter egentlig er. Så selvom jeg først for nylig er kommet ind på iværksætter banen, så begyndte jeg allerede i 2008 at få indblik i, hvad biotek og iværksætteri handler om.” I 2013 sammensatte Simon Glerup så en forskergruppe på Aarhus Universi tet, hvor han var blevet lektor. På et tids punkt faldt han over en opfinderkon kurrence i magasinet Nature, hvor man skulle bevise eller afvise en hypotese om proteinet PCSK9, som man har fundet ud af har en indvirkning på niveauet af kolesterol og blodpropper i hjertet. ”Det synes jeg lød spændende – jeg kendte ikke PCSK9 overhovedet, men jeg begyndte at læse om det og synes slet ikke, at den eksisterende tilgang hang sammen. På det tidspunkt fik PCSK9 enormt meget opmærksomhed fra lægemiddelindustrien, så vores ud gangspunkt var, at hvis vi kunne tænke anderledes om problemstillingen og fik ret i vores tilgang, så ville vi potentielt have en kant på at udvikle PCSK9-læge midler til sænkning af kolesterol,” siger Simon Glerup. Med den vision i baghovedet kastede forskergruppen sig så ud i arbejdet uden at vide, hvordan de skulle komme fra A til B. Fra forskere til iværksættere ”Men jeg kan tydeligt huske den dag, jeg så et bestemt resultat, hvor vi havde op daget noget, som var superinteressant, og som ingen andre vidste. Derefter prø vede vi forsigtigt og totalt tilfældigt at gå ud og tale med folk om vores fund. Ret hurtigt blev det åbenlyst, at omver denen også reagererede meget positivt på det, vi havde fundet, og der var både interesse fra store lægemiddelvirksom heder og investorer. Men vi vidste bare ikke, hvad vi skulle stille op med det, fordi vi ikke anede noget om biotek og investeringer og om at starte virksom hed. Desuden var biotekmiljøet i Aarhus nærmest ikkeeksisterende, og der var ingen mentorer, vi kunne tale med. Det forsinkede Draupnir Bio rigtig meget, men i 2017 kiggede vi på hinanden og aftalte, at nu starter vi bare en virksom hed, hyrer nogle dyre advokater og får kontrol over IP’en. Så må vi se, hvad der sker,” fortæller Simon Glerup. Og det gik jo sådan set fint nok, som man siger på jysk. I slutningen af 2018 hentede Draupnir Bio sin første inve stering og i slutningen af 2019 yderligere 225 mio. kr. Den læringsproces har væ ret med til at modne holdet til at forstå, hvad der skal til for at indhente kapital, og ikke mindst hvordan man præsente rer et stykke forskning på en måde, så der kan være en business case, og det kan være interessant i forhold til at 21
Print
Download PDF fil