INDBLIK 240.000 danskere er komplekst multisyge med fire eller flere kroniske sygdomme Kilde : Danske Regioner Nye kliniske retningslinjer kan være på vej for samtidige kroniske sygdomme, og derudover skal segmentering af befolkningens sygdoms- mønstre føre til bedre organisering af sund- hedsvæsenet. udarbejdet på baggrund af tal fra Den Na- tionale Sundhedsprofil, hvor flere end 180.000 danskere har svaret på, hvordan de har det. I rapporten inddeles den danske be- folkning i syv forskellige clustre med hver deres multisygdomsmønster. Det viser blandt andet, hvilke kroniske sygdomme der har en tendens til at op- træde sammen, hvor udbredte de enkelte sygdomsmønstre er, hvordan den sociale og demografiske sammensætning er i gruppen, og hvordan sygdomsgrupperne fordeler sig geografisk. Altså en slags arketype af borgere med bestemte karakteristika og bestemte diagnoser som forhøjet blodtryk, muskel- og skeletbesvær, hovedpine, psykiske li- delser og allergi. For Finn Breinholt er clustre udgangs- punktet for at udvikle nye organisatoriske modeller og tilgange til behandling af pa- tienter med multisygdom, hvor det er pa- tienten frem for den enkelte sygdom, der er i fokus. ”Vi ved, at der er problemer med be- handlingen af mennesker med multisyg- dom, så nu er vi nødt til at blive mere specifikke, og der får vi brug for at seg- mentere befolkningen, så man bedre kan imødekomme de forskellige behov. Det kan være, at gruppe 1 og 3 skal have den samme generelle forebyggelse, men det skal gruppe 5 ikke, og så skal gruppe 6 have noget meget håndholdt forebyggel- se, hvor man tager udgangspunkt i den enkeltes situation. Dermed kan man tæn- ke strategisk ud fra clustre,” siger han. Bedre kliniske retningslinjer Også Anne Frølich, professor og leder af Videns- og forskningscenter for multi- sygdom og kronisk sygdom på Slagelse Sygehus, har som noget nyt i sin forskning inddelt mennesker med multisygdom i fem clustre på baggrund af sammensætning af 16 hyppige kroniske sygdomme. Det kan eksempelvis være ’Cluster Hjertesygdom’, hvor man har kronisk hjer- tesygdom og ofte også diabetes. Det har en overvægt af ældre mænd og er det cluster, der forbruger mest i sundhedsvæsenet. Hun mener, at den nye inddeling i clu- stre kan være et springbræt til at forbedre behandlingen af multisygdom blandt an- det ved at kunne lave kliniske retningslin- jer for de kroniske sygdomme, der optræ- der hyppigst sammen. Det kan især forenkle og forbedre patienternes per- sonlige medicinering og undgå uhensigts- mæssig polyfarmaci. ”Lige nu har vi kun kliniske retningslin- jer for hver enkelt sygdom, eksempelvis diabetes, så hvis du via clustrene kan se nogle bredere sammenhænge for en grup- pe patienter, vil du kunne lave nogle guide- lines, der omfatter mere af det samlede sygdomsbillede og både tager diabetes og måske kolesterolniveau og forhøjet blodtryk ind.” Clusters kan også hjælpe med organi- seringen af det nære sundhedsvæsen, mener Anne Frølich: ”Man kan organisere sig, så det passer til de enkelte clustre og lige netop deres problemer. Du kan eksempelvis sammen- sætte dit ambulatorium, så diabetes- lægerne sidder sammen med diætisterne, så det passer til behovene for de be- stemte arketyper i et cluster, som du gerne vil ramme,” forklarer hun. Viden om clustre af diagnosesam- mensætninger i den del af den danske befolkning, der har flere samtidige kro- niske sygdomme, kan således bidrage til viden om organisering i det samlede sundhedsvæsen. Det vil sige, der hvor der er størst behov for viden om forbed- ring af ofte komplekse patientforløb. 11
Download PDF fil