PERSPEKTIV .der er rigtig meget af det, som vi gerne vil have ud af vores sundhedsvæsen, som faktisk ikke kan måles. — Ida Donkin, læge og medlem af Etisk Råd Hvad er livskvalitet for patienterne? Hvad er det, patienterne virkelig har brug for? Alt det, der ligger omkring om- sorg, er svært at sætte på formel og give en værdi på samme måde som andre ting. Der kan jeg godt være lidt nervøs, når man putter den her ekstra økono- miske indikator ovenpå, så det, der er sværere at måle på, fx at have kontakt til patienterne, at lægge et øre til, at lægge en hånd på skulderen for at få forståelse for, hvilken situation patienten sidder i, bliver mindre prioriteret, frem for de ting, vi kan se, har økonomisk værdi,” siger Ida Donkin. Hun kan også frygte, at BIS vil skubbe til en uheldig udvikling i sund- hedsvæsenet. ”Selvfølgelig er økonomi vigtig, for sundhed er ikke en isoleret størrelse, men er en del af vores samfund i en bre- dere forstand. Men noget af det, vi taler meget om lige nu, er jo, at vi står i en omsorgskrise, hvor omsorgen er røget ud af sundhedsarbejdet oven på den udvikling, der har været de sidste 10-20 år, hvor der har været et stort ledelsesfo- kus på effektiviseringer. Det har gjort, at det er blevet lidt for meget ’system’, den måde vi tænker sundhed på, og mindre menneskeligt end det burde være. Vi skal også huske på, at der er rigtig meget af det, som vi gerne vil have ud af vores sundhedsvæsen, som faktisk ikke kan måles, men som handler om nogle helt andre værdier, som er vigtige, at vi stadig har med,” siger Ida Donkin. Undervisningsmateriale er vigtigt Både Danske Patienter og Ida Donkin mener, at der nu ligger en stor opgave i at tilrettelægge det undervisnings- og in- formationsmateriale, der skal følge med, når BIS bliver offentligt tilgængelig, så politikere og embedsmænd husker på andre gevinster end de økonomiske, når de undervises i modellen. ”I udbredelsen af beregneren skal vi få gjort klart, at man skal huske på, når vi snakker sundhed, at det ikke alene handler om, hvorvidt det kan betale sig. Der er også andre hensyn, man må tage. Især når man forhåbentlig begynder at indregne dynamiske effekter i dialogen mellem regering, regioner og kommu- ner om, hvor stor en ramme vi har råd til i Danmark på sundhedsområdet. Det bliver spændende at se, hvordan vi får det håndteret i fremtiden,” siger Morten Freil. 200.000 flere ældre over 66 år vil der være i Danmark i de næste 10 år. Kilde: Danmarks Statistik 23
Download PDF fil