Jakob Kjellberg Professor i sundhedsøkonomi, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd ( JK ) David Dreyer Lassen Prorektor og professor i økonomi, KU og medlem af Kommision for 2. gene- rationsreformer ( DDL ) Hvad er fordele og ulemper ved den sundhedsøkonomiske investeringsmodel ”Beregner for Investering i Sundhed – BIS”, og hvordan skal et resultat fra beregneren præsenteres for dem, der skal bringe det videre i debatten? Vi har spurgt professor, cand.scient., Jakob Kjellberg fra VIVE og professor i økonomi David Dreyer Lassen fra Kø- benhavns Universitet, som begge har været involveret i tilblivelsen af BIS. Hvad er fordele og ulemper ved BIS for samfundet? JK: Hvis du vil bruge et økonomisk argument i en debat, så er det jo godt at bruge det rigtige og kende konsekven- serne og de afledte økonomiske effekter af det. Det er klarhed, det drejer sig om. Hvis man vil lave en intervention eller en investering, eksempelvis for lever- el- ler diabetespatienter, så får du her viden om, hvad det giver af økonomisk afkast og arbejdsmarkedsudbud ud over det forventede helbredsmæssige. De data er ofte svært tilgængelige fx i kommuner- ne, og nu bliver de let tilgængelige, og dermed er det også en demokratisering af adgangen til disse informationer, så det ikke bare er forskere, der kan trække data ud fra vores fælles registre. DDL: BIS kan være med til at give et mere fuldstændigt økonomisk billede af de afledte effekter, der kommer af forskellige behandlinger og indsatser, fx i form af stærkere arbejdsmarkedstil- knytning af sparede offentlige ydelser. Omvendt skal man være opmærksom på, at indsatser og behandlinger, som alene virker på helbred og velbefinden- de – og som ikke påvirker fx muligheder for at deltage i arbejdsmarkedet eller først gør det på lang sigt – også kan være vigtige, selvom de ikke forbedrer de of- fentlige finanser på kort sigt. Kan resultaterne misbruges – og hvordan? JK: Som al anden statistik kan det bruges fornuftigt og ufornuftigt. Der er ingen garanti for, at man ikke bru- ger dataene på en måde, der ikke giver mening. Det er vilkårene ved at have en lommeregner. Vi prøver at lave en bereg- ningsguide, men det forhindrer ikke folk i at lave forkerte antagelser og dermed få et forkert eller for stort resultat. Ham- re kan også bruges uhensigtsmæssigt. DDL: Det er vigtigt at være opmærk- som på, at de indsatser, der vurderes i BIS, skal være baseret på stærk forsk- ningsviden om indsatser, behandlinger og resultater på det sundhedsfaglige område. Det er ikke nok at håbe på en indsats, som ikke er dokumenteret. Samtidig skal man være opmærksom på, at ikke alle sygdomme eller be- handlingskrævende tilstande er blevet grundigt undersøgt. Det kan fx være, hvis det er relativt sjældne lidelser, og det kan skubbe indsatser og opmærk- somhed entydigt i retning af det, der er undersøgt. Det er vigtigt at være sig bevidst om metodens og modellernes begrænsninger. JAKOB KJELLBERG Ressourcerne ved vores vel- færdssamfund skabes jo også ved folk på arbejdsmarkedet, og hvordan vi i øvrigt bruger de ydelser, vi har 14
Download PDF fil