ANALYSE ”Vi ser på hele økosystemet. Vores målsætninger handler ikke blot om øko- nomiske transaktioner, men om at udvik- le kvaliteten af de forsøg, der laves. Det unikke for Danmark er evnen til at samles om en fælles agenda og hurtigt komme til et fælles mål. Det er egentlig ikke noget, der er unikt for kliniske studier, men sna- rere en typisk dansk tilgang til tingene. Det handler rigtig meget om tillid og er noget, der er stærkt forankret i den dan- ske kultur,” understreger hun. Både Bethina Lohse Hansen og Mari- anne Pilgaard lægger vægt på den store opmærksomhed, der er kommet på kli- nisk forskning i Danmark i kraft af life science-strategien. Udviklingen bliver drevet frem både af myndigheder, sund- hedsvæsen og virksomheder. ”De investeringer, der er gjort i det danske samfund, fx den tidlige digitalise- ring af det danske samfund, giver nu pote. Et andet eksempel er de gensekvente- ringskompetencer, som har betydet, at vi på mange måder er et lille skridt foran på point. Nok er vi et lille land, men vi har unikke kompetencer og unikke mulighe- der,” siger Marianne Pilgaard. En anden og meget mere konkret værdi ved at lægge klinisk forskning i Danmark er muligheden for at følge patienterne efter forsøgets afslutning. ”Vi spørger naturligvis om patienter- nes tilladelse, men det er faktisk kun i de nordiske lande, at man har et så tæt sam- arbejde med sundhedsvæsenet, at man kan blive ved med at følge patienterne. Den mulighed er helt afgørende for fx kli- niske forsøg på kræftområdet, hvor po- tentiel øget overlevelse er et af de primæ- re endepunkter,” forklarer Bethina Lohse Hansen. Inspiration til egne løsninger Men der er stadig udviklingspotentiale i en tid, hvor sundhedsvæsenet er mere presset end nogensinde. Den generelle mangel på hænder i sundhedsvæsenet er I Danmark har vi gode sundhedsdata/ registre, som gør det muligt at rekruttere relevante patienter til de kliniske forsøg og dermed levere høj kvalitet i den kliniske forskning på små sygdomsområder, hvor registrene netop er vigtige. — Jakob Bjerg Larsen, Politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion, Lif én af de faktorer, der for alvor udfordrer arbejdet med både at gennemføre og til- trække kliniske forsøg til Danmark. ”Forskningssygeplejerskerne bliver trukket ind i driften, når der mangler hæn- der, og det betyder, at vi må sige nej til forsøg eller bliver forsinkede med de kli- niske forsøg, der allerede er i gang,” lyder det fra Bethina Lohse Hansen, der peger på, at lande som blandt andet Spanien og Israel har dedikerede sites for klinisk forskning, hvor personalet ikke har andre opgaver. Også i Trial Nation har man øjnene åbne for andres gode ideer. Her peger Marianne Pilgaard blandt andet på, at man i Storbritannien og Frankrig har lavet nationale standardskabeloner for kliniske forsøg, og at Norge nu har fået en incita- mentsmodel, der betyder, at de sygehus- afdelinger, der deltager i klinisk forskning, får flere midler. Men man skal tænke sig om, under- streger hun: ”Vi er meget opmærksomme på ikke blot at kopiere andres løsninger. Vi ser på, hvad vores strategiske styrker er, og hvor- dan vi kan udvikle dem,” understreger hun. 7
Download PDF fil