det diagnostiske område kan tilskrives en stor del af de behandlingsmæssige fremskridt: ”Den molekylære forståelse af syg- domme er eksploderet gennem de se- neste 25 år. Forståelsen har betydet, at medicinen er blevet bedre – specielt på kræftområdet, hvor man har kunnet målrette behandlingen mod veldefinere- de cancertyper baseret på deres moleky- lære fingerprints,” siger Peter Høngaard og fortsætter: Det samme gør sig gældende på det diagnostiske område, hvor man med screeninger for fx prostatakræft kan fange sygdomstilfældene og dermed begynde behandlingen langt tidligere og dermed også med langt bedre resultater. Han mener, at der i fremtiden vil komme langt større forståelse af betyd- ningen af hurtig og præcis diagnostik. Men også screeningsprogrammer skal være målrettede: ”Med en DNA-screening tidligt i livet vil man kunne afdække, hvem der er dis- poneret for hvad og derefter sørge for, at det er de rigtige, der indgår i screenings- programmerne. Den mulighed findes al- lerede,” siger han. 1998 GIGT Inden for et enkelt år godkendes tre klasser af lægemidler, der giver patienter med leddegigt og slidgigt vigtige muligheder for at skifte medicin. Behandling Men udviklingen har ikke kun omfattet diagnostik. Også på det behandlings- 2000 KRÆFT FDA godkender den første antistof- målrettede kemoterapi, der målrettes kræftceller og lader raske celler urørte. 2003 GENOM 50 år efter opdagelsen af DNA’s struktur færdiggør ’Det humane genomprojekt’ sekventeringen af den nye genetiske kode og giver dermed nye muligheder for diagnosticering, behandling og forebyggelse af sygdom. 2005 mRNA Forskerne bag BioNTech udviklede en let modificeret form for mRNA, der kan anvendes til behandling af sygdomme. Dette blev udgangspunktet for COVID-19-vaccinen. 6
Download PDF fil