Interview Genetikken og den menneskelige arvemasse gør det i dag muligt at anslå en persons risiko for at udvikle psykisk sygdom. Med den viden kan man på sigt målrette forebyggelse og behandling. Thomas Werge, forskningschef på Psyki- atrisk Center Sct. Hans og professor på Københavns Universitet har været med til at opbygge Dansk Psykiatrisk Biobank og er involveret i en række forskningspro- jekter, der undersøger, hvordan vi kan bruge genetikken til at forbedre vores forståelse af sygdomsudviklingen og der- med forbedre og præcisere forebyggelse og behandling af psykisk sygdom. ”Vi har et rigtig godt udgangspunkt i Danmark, fordi vi har registre og bioban- ker. Det betyder dels, at vores studier er meget store, og dels at de er repræsentati- ve for hele den danske befolkning. Vi kan nemmere gå tilbage og lave opfølgende undersøgelser, fordi vi har tilgængelige data. Der er tale om, at en lang dansk/ nordisk tradition for en stærk epidemio- logisk og socialpsykiatrisk forskning i de seneste år er udbygget med genetiske studier,” siger Thomas Werge. En genetisk målepind Årsager og sygdomsmekanismerne inden for de psykiatriske lidelser har tidligere været stort set ukendte, men den genetiske forskning har medført væsentlige fremskridt i den biologiske forståelse af området. Det forklarer pro- fessor Thomas Werge: ”Der er ikke en entydig årsag eller en- tydig patologi inden for psykisk sygdom. De psykiske diagnoser er ikke defineret som sygdomme, men som syndromer. Det vil sige heterogene tilstande, hvor symptomer og kliniske kendetegn kan optræde i forskellige kombinationer. Derfor er genetikken helt afgørende for vores forståelse af psykiske lidelser. Vi har foretaget genetiske studier, som bidrager med viden til at udvikle diag- nosesystemet og realiseringen af præci- sionspsykiatri,” siger han og fortsætter: ”Psykiatriens udfordring er, at vi – modsat fx kardiologien – typisk ikke har viden om patologien. Set i det lys så har vi i psykiatrien klaret det exceptionelt godt både i forhold til at afdække årsager til sygdommene og til at anvende denne viden i forbindelse med konkrete klini- ske problemstillinger.” Den genetiske viden har medvirket til, at vi nu står med en målepind, der kan bidrage til at afdække og klassificere psy- kisk sygdom ud fra sygdomsbiologien. ”Vi er faktisk nået så langt, at man kan begynde at bruge genetikken som en hvilken som helst anden måling, såsom blodtryk, højde, vægt etc. Vi begynder at kunne sige noget om, hvorvidt der er genetiske forskelligheder inden for det, som i dag er enkelte diagnoser, og det er en forudsætning for, at vi kan blive mere præcise i vores tilgang,” siger Tho- mas Werge. Psykiatriens udfor- dring er, at vi – modsat fx kardiologien – typisk ikke har viden om patologien. — Thomas Werge, forskningschef på Psykiatrisk Center Sct. Hans og professor på Københavns Universitet 29
Download PDF fil