Overblik Danmark bagud i Europa 6. plads Når det kommer til ibrugtagning af personlig medicin, er Danmark bagud i forhold til andre lande, viser en analyse fra Videnscenter for Life Science. En sjetteplads. Det er sjældent, at det danske sund- hedsvæsen er bagud i forhold til sam- menlignelige europæiske lande, når det handler om muligheder for patienter. Men ikke desto mindre viser de nyeste tal fra en rapport fra Videnscenter for Life Science, at Danmark ligger på en sjetteplads i ibrugtagning af personlig medicin, hvor der er en biomarkør i indlægssedlen. Både Storbritannien, Tyskland, Norge, Frankrig og Sverige har ibrugtaget flere forskellige typer personlig medicin end Danmark. Det er en status, der bør drøftes videre, siger sundhedsordfører Rasmus Horn Lang- hoff (S) og Liselott Blixt (tidligere DF, nu løsgænger). ”Danmark skal være et foregangsland inden for brugen af personlig medicin. Personlig medicin er noget af det mest innovative, og kan sikre, at patienterne får den rette behandling helt fra start. Derfor skal vi også være sammenligneli- ge med andre,” siger Liselott Blixt. Når Danmark er bagud i forhold til flere andre lande, danner det grobund for udredning, lægger Rasmus Horn Langhoff op til: ”Det er selvfølgelig altid oplagt at kig- ge på landene omkring os og se, hvad vi kan lære, men om succeskriteriet lige skal være, hvor mange forskellige typer medicin der tages i brug, ved jeg ikke. Det er jo også væsentligt eksempelvis at se på, hvor mange patienter der får gavn af behandlingen,” siger han. Også i Danske Regioner, som er an- svarlig for driften af sygehusvæsenet i Danmark, lyder det, at målet i sig selv ikke må være at blive ens med andre lan- de, men at det er nødvendigt at sikre, at danske patienter har adgang til nødven- dige behandlinger. "Jeg ser det ikke som et mål i sig selv, at behandlingsmulighederne i Danmark låses fast til andre landes forbrug – og dermed til deres politik og beslutninger på området. Men det er klart, at vi skal følge med i, hvad andre lande tilbyder deres patienter og kunne forklare even- tuelle forskelle, siger Karin Friis Bach (RV), formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg. Fremtiden for strategien Ved udgangen af 2022 udløber den nu- værende strategi for personlig medicin. 17
Download PDF fil