familie og fritidsaktiviteter. Det er den klare topscore hos patienterne,” siger Johanne Kure. Især kronikere og patienter med fle- re sygdomme oplever koordinations- og sammenhængsproblemer. De skal ofte til kontroller flere steder, og tit sker det, at resultaterne fra det ene specialområ- de overses på det andet specialområde, eller der forsvinder informationer i sektorovergange. ”Nu har vi ventet alt for længe på en sundhedsreform. Derfor scorer det her med sammenhæng også højt blandt pa- tientforeningerne og patienterne. Man- ge har mistet tålmodigheden og troen på, at det er Christiansborg, som kan sik- re bedre sammenhæng. Derfor kommer de med en opfordring til, at man godt kan lave initiativer lokalt, og det lægger et langt større ansvar på regionspoliti- kerne,” siger hun. Udover at patienterne råber vagt i gevær, understreger sundhedsøko- nomen ligeledes, at der skal ske nogle ændringer. ”Den demografiske udvikling gør, at der ikke i fremtiden vil være en økono- mi, hvor ’man kan gøre, som man plejer’, og det kommer til at sætte et stort pres på politikerne, både på de regionale og kommunale politikere, men også på landsniveau. Der har været et stort ef- fektivitetsløft af sundhedsvæsenet, men det er ved at flade ud nu, og man kan ikke blive ved med at løfte effektiviteten uden at gå på kompromis med behand- lingsniveauet, når der samtidig kommer flere behandlingskrævende patienter,” siger Jakob Kjellberg og tilføjer: ”Vi skal have brudt koden, så sund- hedsvæsenet kan levere effektive be- handlinger med høj faglig kvalitet billi- gere og tættere på borgerne og samtidig sikre borgerne muligheder for valgfri- hed mellem udbyderne. Det er politi- kerne, der ændrede regionerne, så vi fik det specialiserede sygehusvæsen, samt Den demografiske udvikling gør, at der ikke i fremtiden vil være en økonomi, hvor ’man kan gøre, som man plejer.’ — Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom hos VIVE sikrede en finansiering af akutsygehu- sene, og det er også politikerne, der både har ansvaret og muligheden for at ændre sundhedsvæsenet, så vi kan håndtere de flere ældre i fremtiden.” Klyngerne bliver fokus Ifølge sundhedskommentatoren kom- mer politikerne på hårdt arbejde, når de skal sikre en god implementering af de nyligt vedtagne klynger, hvor blandt an- det akutsygehusene ligger, og det ’nære sundhedsvæsen’ skal være tilgængeligt. Men det stiller også nye krav til, hvordan budgetterne skal sammensættes. ”Regionerne er nødt til at erkende, at mange flere af deres opgaver kommer til at ligge uden for hospitalerne. Vi vil nok se en omfordeling ud af hospitalerne og ind i kommuneområdet, fordi kommu- nerne kommer til at varetage flere sund- hedsopgaver. Det kræver et opgør fra re- gionspolitikerne: Enten skal regionerne have flere penge, eller også skal de selv vælge, at nogle af deres egne ressourcer – både penge og mandskab – skal gives videre til fx de kommende ’nærhospita- ler’,” siger Nicolai Döllner og fortsætter: ”Regionspolitikerne skal i samarbej- de med kollegerne i kommunerne nu til at være langt mere aktive og skabe den sammenhæng i sundhedsvæsenet, som mange patienter efterlyser. Hospitalerne er sundhedsvæsenets flagskib, men kan ikke sejle alene. Derfor skal regionerne udbygge deres skrøbelige venskab med kommunerne og gøre det til en fælles op- gave at skabe sammenhæng. Regionerne er ikke økonomisk, men sundhedsfagligt en storebror, der skal hjælpe med at sæt- te retningen og vise, hvordan tingene skal gøres. Regionerne arbejder ud fra nogle knivskarpe retningslinjer, hvil- ket gennem de seneste år har forhøjet niveauet i behandlingen, og derfor har regionerne mulighed for at hjælpe kom- munerne, da kommunerne ikke i samme grad har standarder.” Ifølge Jakob Kjellberg er der både mangel på ’ideer, ansvar og penge’. ”Men der er jo også muligheder for po- litikerne. Som det er nu, er der de penge, 10
Download PDF fil