Hvis samfundet vælger kun at give medicin til dem, som vil kunne blive på arbejdsmarkedet, eller hvor der er andre positive økonomiske effekter, så skubber det til uligheden. Og det ønsker vi ikke. — Morten Freil, direktør for Danske Patienter personer der vil lægge flere timer på arbejdsmarkedet. Dermed regner man på, hvornår skattelettelserne er selvfi nansierende. Det samme gælder inve steringer i trafiksikkerhed. Her er det et helt fast element, at man kigger på antal liv, som bliver sparet, og dermed hvor mange flere penge, man vil få ind i stats kassen, fordi folk kan arbejde og bidrage længere,” fortæller Jakob Kjellberg. Det mener han også, man bør og kan inden for flere områder i sundhedsvæ senet. Eksempelvis inden for alkoholbe handling eller rygning. ”Når det bliver dyrere at købe alko hol og tobak, så falder forbruget. Det kan direkte betyde bedre sundhed blandt befolkningen, men for alkoholikere har det også den yderligere effekt, at de vil kunne varetage et arbejde, når de kvitter alkoholen,” understreger han. et job og være en mindre omkostning for samfundet end en ikke-velbehandlet borger med kronisk sygdom,” fortæller Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom og professor hos analysecentret VIVE. Hos Danske Patienter nikker direk tør Morten Freil genkendende til den udmelding: ”Vi mener, at der er store problemer i, at man ikke ser på de dynamiske effek ter af at indføre en ny behandlingsform,” siger han og tilføjer: ”Når vi i sundhedsvæsenet sikrer behandling til mennesker med kroni ske sygdomme, bliver det ofte set som en udgift og en byrde, men ingen vur derer på nuværende tidspunkt, hvad vi som samfund får ud af investeringerne i sundhedsvæsenet.” Danske Patienters direktør mener ikke, at mennesker med kroniske syg domme eller andre sygdomme behand les fair og korrekt, når man afviser me dicin, der eksempelvis kan sikre, at en patient undgår at blive blind. ”Vi mener ikke, det er fair eller korrekt. Når det er sagt, så hverken kan eller skal vi se sundhedsvæsenet som en virksom hed, hvor alt skal give et afkast som af ledt effekt af behandling af sygdomme. Alle danskere skal jo fortsat kunne få hjælp, når og hvis de bliver syge. Men vi bliver nødt til at se sundhedsinveste ringerne som andet end en ren udgift. Nogle investeringer kan jo gøre vores samfund rigere, og dermed har vi endnu bedre råd til de behandlinger, som ikke giver økonomisk mening, eksempelvis livsforlængende behandling af terminalt syge kræftpatienter samt behandling, som udskyder muskelsvind mv.” Sundhed som delvist selvfinansierende Jakob Kjellberg fremhæver andre om råder, hvor arbejdsmarkedet er en vigtig faktor i forhold til, om der skal investe res i det fra det offentliges side. ”Ved topskattelettelser bliver det endevendt, hvordan og hvor m ange Flere behandlingsformer Det er især den positive, afledte effekt, som Danske Patienter i højere grad øn sker, der skal fokus på. De mener, at det vil bidrage til mere lighed i samfundet, fordi patienter vil få adgang til flere behandlingsformer. 250.000 danskere har kompleks multisygdom. 16
Download PDF fil