Analyse screening. Men det siger de praktiserende læger nej tak til. De mener ikke, at en screening over en bred kam vil betyde bedre sundhed. Men de siger ja tak til ek- sempelvis at sætte et lavere antal patien- ter pr. læge i et område, hvor der er behov for særligt fokus på borgerne. ”Uligheden bekæmpes blandt andet med flere læger og en større fælles indsats mellem læger og kommuner. Læger i om- råder med stor sygdomsbyrde bør have mulighed for at have færre end 1.600 patienter – gerne ned til 1.200. Det vil desuden være en stor hjælp, hvis kom- munerne støtter de svageste borgere i at komme til læge, når de har sundheds- problemer, og lægerne sætter stor pris på, at borgerne er ledsaget og får hjælp LIGELEDES MANGLER DIABETIKERE EN DIAGNOSE Flere steder i Danmark må der statistisk set forventes at være flere personer med diabetes (type 2), end der er diagnosticeret, viser analyse fra DLIMI. Beregnet ud fra følgende variabler: BMI (30+), kortere uddannelse, indkomst, alder, hjertesygdom og endokrine, metabolske og kromosomale, ambulante patienter. af kommunale medarbejdere til behand- lingen. Dette gælder allerede for ældre/ plejehjemsbeboere, men burde kunne udbredes til andre grupper med få res- sourcer, der får hjælp af kommunen,” for- tæller Mireille Lacroix, næstformand i PLO og tilføjer: ”Det er overdiagnostik, og breve i e-boks og spørgeskemaer tiltrækker alli- gevel kun de mest ressourcestærke. Vi skal tilbyde systematisk somatisk under- søgelse, der hvor der er påvist en viden- skabelig effekt. Ressourcestærke borgere henvender sig i forvejen selv til lægen og får både udredning og behandling. Kunsten er at gøre sundhedsvæsenet mere tilgæn- geligt for de borgere, der har knap så man- ge ressourcer, og at vi sørger for, at de får den fornødne tid i almen praksis.” Hun mener altså, at systemet skal om- favne de ressourcesvage på en anderle- des måde, så også denne gruppe bliver bedre til selv at kontakte lægen ved mis- tanke om sygdom. ”Det kræver, at vi kanaliserer indsatsen og incitamenterne i sundhedsvæsenet – sygehuse, kommuner og almen praksis.” Forebyggelse i kommunerne I kommunerne arbejder de sundhedsfag- lige medarbejdere både med forebyggelse og også med at sikre, at borgerne får sund- hedstjek og videresendes til lægen ved mistanke om kroniske sygdomme. ”Det er meget komplekst i en stor kom- mune som vores. Vi har mange afdelinger og enheder, der har kontakt til borgerne på mange måder, men vi sørger for, at når kommunalt personale har kontakt til bor- gerne, så er de godt uddannet til at kunne hjælpe borgerne videre i systemet og til lægen, såfremt de finder det relevant,” fortæller Rikke Fløe Gjellerod, Leder af Tværgående sundhed i Sundheds- og Om- sorgsafdelingen, Silkeborg Kommune og tilføjer: ”Et eksempel er inden for vores psyki- atriafdeling og boligopholdssteder. Der 11
Download PDF fil