Altså at det er dygtige folk, der har med børnene at gøre. Også her er det en økonomisk prioritering, der skal drive udviklingen, lyder det fra Signild Vallgårda. Men ulighed er ikke et ensartet billede, og derfor er der heller ikke nogle hverken generelle eller lette løsninger, understreger Morten Sodemann. ”Det er de samme fejl, vi bliver ved med at begå. Vi tror, vi ved, hvad det drejer sig om, men vi mangler viden om, hvordan ulighed virker. Vi er gode til at lave statistikkerne, men det er det samme, vi kommer frem til hver gang, uden at der kommer nogen forklarende mekanismer. Kan vi overhovedet bruge det med skolegang og social status til noget, eller er det noget helt andet, der er på spil?” spørger han. For at svare på det spørgsmål bør man se meget mere præcist og nuanceret på, hvem der driver udviklingen – både den negative og den positive. Altså helt ned på personniveau. Hvordan spreder depression og fedme sig i sociale kredse? ”Løsningen er at koble meget store datasæt sammen med folks sociale netværk for at finde ud af, hvem der er ’influencerne’ eller supersprederne, om man vil. Der er jo sunde og usunde liv i alle socialklasser, og vi kan se, at ’livsstils valg’ hænger snævert sammen med ens sociale netværk og ens venners venner.” Morten Sodemann understreger, at ’influencerne’ ikke nødvendigvis kun er dem, man gerne vil være sammen med. De kan lige så vel være dem, man ikke orker at diskutere med og derfor bare følger. Hvem bestemmer størrelsen på slikposerne til børnefødselsdagen, at det er sejt at ryge, at vaccination er af det onde, eller at der tages stoffer til festerne, og at der kommer flasker på bordet allerede om formiddagen. Det er de samme typer personligheder, der med andre værdier og anden prægning sørger for, at klassen bliver tilmeldt fodboldturnering, at alkoholpolitikken i klassen bliver overholdt, eller at du pludselig får lyst til at prøve flere grøntsager eller løbe orienteringsløb. ”Der findes en type personlighed, som tit ender med at dominere livsstilen i deres omgangskreds. Hvis vi kan finde dem, så kan vi nå virkelig mange,” forklarer Morten Sodemann. Men indtil videre er teorierne og analyserne mange. Måske for mange: ”Problemerne er de samme, hver gang vi diskuterer ulighed. Vi observerer og venter for længe, før vi handler. Når først problemerne er opstået, så er det utrolig svært at gøre noget ved,” konstaterer Jørgen Lauridsen. Vi tror, vi ved, hvad det drejer sig om, men vi mangler viden om, hvordan ulighed virker. — M orten Sodemann, professor, Klinisk Institut på Syddansk Universitet 8
Download PDF fil