Psykiske problemer hos småbørnsforældre optræder sjældent alene, men ofte sam men med manglende uddannelse, arbejds løshed, dårlig økonomi (…) og misbrug. — Anne Mette Skovgaard, dr.med. og professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet særligt hårde odds fra starten. Faktisk kommer et flertal af de psykisk sårbare børn fra psykosocialt udsatte familier. ”For en stor gruppe børn er der mange problemer på én gang. Forældrene kan hver især have vanskeligheder, og de kan have vanskeligheder i forhold til at klare deres opgave som forældre. Så de er ramt på mange leder og kanter,” forklarer Anne Mette Skovgaard og giver et eksempel: ”Det kan være et lille barn, der har vanskeligheder ved kontakt og kommunikation. Det er uroligt og ukoncentreret og forsinket i sin sprogudvikling. Et sådant barn har brug for ekstra ressourcer fra sine forældre for at komme ind i en god udvikling. Hvis barnets mor selv har opmærksomhedsproblemer og let bliver frustreret og vred, og hvis faren er psykisk belastet med et misbrug af alkohol og hash, vil barnet komme til at opleve manglende omsorg og forståelse for sine behov. Psykiske problemer hos småbørnsforældre optræder sjældent alene, men ofte sammen med manglende uddannelse, arbejdsløshed, dårlig økonomi, ustabile parforhold, mangelfuldt socialt netværk og misbrug. De sociale belastningsfaktorer i det lille barns familie betyder, at barnet har en stærkt øget risiko for at udvikle psykiske vanskeligheder.” Den sociale slagside forværres ifølge Skovgaard af, at de udsatte familier ikke altid magter at tage imod de muligheder for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, som sundhedsplejerskerne tilbyder. Derfor er der i ’Infant Health’-projektet særligt fokus på at nå disse børn med den forebyggende indsats. Hjælpen skal skræddersyes ”Vi valgte meget tidligt at alliere os med sundhedsplejerskerne. De kommer hos stort set alle småbørnsfamilier. Og det betyder, at det er fagprofessionelle, der meget tidligt vil kunne opdage tegn på psykisk sygdom og gøre noget ved det, hvis de altså har redskaberne til det,” fastslår Anne Mette Skovgaard. Redskaberne, som man benytter i forskningsprojektet, er først og fremmest det såkaldte PUF-program, Psykisk Udvikling og Funktion, som sundhedsplejerskerne i en række kommuner har brugt siden 2018 til at opspore og intervenere over for mentale helbredsproblemer hos børn i 9-10-månedersalderen. PUF: PSYKISK UDVIKLING OG FUNKTION PUF-programmet omfatter uddannelse af sund hedsplejerskerne samt guidelines til basale indsatser, som kan stimulere barnets udvikling og reducere risiko for forværring af mentale helbredsproblemer. Det giver sundhedsplejerskerne værktøjer til at opdage mental sårbarhed hos 9-10 måneder gamle børn, blive bedre til at kommunikere med forældrene og tilrettelægge indsatser. Kilde: sdu.dk/da/sif/forskning/projekter/puf ”Vores opgave som sundhedsplejersker er sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Og vi har jo altid haft fokus på forhold som barnets søvn, spisning, følelser, nysgerrighed, motorik, socialt samspil og sprog, som er hovedområderne i PUF. Men PUF-metoden systematiserer det mere, fordi det er en standardiseret metode. Så er der rådgivningen og vejledningen til forældrene. Det vil jo altid være individuelt, og det vil også være individuelt fra kommune til kommune,” forklarer Helle Erstling Rasmussen, der er ledende sygeplejerske i Roskilde Kommune, som er en af de kommuner, der har implementeret PUF-metoden, og som nu deltager i ’Infant Health’-projektet. Det andet redskab, som man er i gang med at udvikle til sundhedsplejerskernes værktøjskasse, er en udvidet indsats til de særligt sårbare småbørn, som kombinerer PUF-programmet med VIPP- metoden – the Video-feedback Intervention to Promote Positive Parenting, som er udviklet af forskere ved Leiden og Amsterdam Universiteterne. ”Forældrene skal have hjælp, så snart problemet er identificeret. Og den hjælp skal skræddersyes, så forældrene får mest ud af den. Derfor er vi i øjeblikket i gang med at tilpasse VIPP-metoden til PUF-programmet, så den kan anvendes af danske sundhedsplejersker i perioden, hvor barnet er mellem 9 og 18 måneder. Den nye PUF-VIPP-metode består i, at forældrene opnår viden om deres barns udvikling og reaktioner ved at se deres eget barns adfærd på en videooptagelse, hvor det bliver beskrevet af en sundhedsplejerske. Den form for indlæring virker på alle mennesker. Så vi hopper over det led, at der kan være kognitive, intellektuelle og sproglige forståelsesvanskeligheder,” forklarer Anne Mette Skovgaard og understreger, at det kræver specialuddannede sundhedsplejersker: ”Vi skal sikre, at sundhedsplejersken har et nøje kendskab til mental 22
Download PDF fil