skulle man have fra Landspatientregisteret, og det åbnede op for nogle nye udfordringer – nemlig de juridiske og lovgivningsmæssige. ”Det er ikke nok, at DTU får udviklet en algoritme, som er præcis, valideret og fornuftig. For at den overhovedet kan bruges til noget, skal den hele tiden fodres og justeres med nye data. Problemet er, at vi har fået lov til at bruge data i en afgrænset periode specifikt til det her projekt. Men hvis man skal kunne bruge værktøjet i praksis, skal man hele tiden kunne trække data fra de forskellige registre og databaser, som er de variabler, der indgår i algoritmen. Skal man have lov til det, så skal der være en løbende juridisk adgang til data – og det er lettere sagt end gjort, fordi det kræver en lovgivningsmæssig ændring. Der er simpelthen en kløft mellem ambitionerne og det, der rent praktisk kan lade sig gøre, når det kommer til data drevet forebyggelse,” konstaterer Karina Vigelsø Westh. Brug de data, der er til rådighed Ove Andersen er forskningschef og professor ved Hvidovre Hospital. Han udvikler et redskab, der er målrettet alle de patienter, der kommer ind akut på hospitalet. I stedet for at bruge data fra forskellige registre til at forebygge genindlæggelser, så bruger Ove Andersen de data, han har adgang til via Akutmodtagelsen. ”I dag ser vi ikke struktureret på patienternes forudsætninger for at komme sig efter en akut indlæggelse eller operation, og derfor er vi i gang med at udvikle et redskab, som skal hjælpe med at forudsige netop det. Hvor den ene patient klarer sig fint, så har andre behov for ekstra pleje eller opfølgning for at undgå genindlæggelse,” fortæller Ove Andersen, som håber på, at projektet kan mindske ulighed i sundhed. ”Der er de patienter, der har en god egenomsorgskapacitet, og som godt kan finde ud af at sige til lægen: ”Ved du hvad, jeg er mere syg, end du lige tror,” og holde fast på det. Det er typisk veluddannede, ressourcestærke mennesker. Men en masse patienter har ikke den kapacitet, og dette redskab kan være med til at skabe mere lighed i behandlingen af den enkelte patient.” Det handler ifølge Ove Andersen om at bruge data, som allerede er tilgængelig for hospitalerne i deres egne systemer og kombinere dem med den uformelle, ustrukturerede viden, som lægerne og sygep lejerskerne har om patienterne i dag. ”Vi læger har altid spurgt ind til patienten: Er du i arbejde? Hvordan er Hvor to patienter umiddelbart ser ens ud, kan data pege på, at den ene er en risikopatient, og så er vi i stand til at skræddersy en behandling eller en rehabilitering til den patient. — Ove Andersen, forskningschef og professor, Hvidovre Hospital 12
Download PDF fil