Nogle lande har indført eksportforbud – dette har typisk været på udvalgte, særligt kritiske, produkter. Det har man blandt andet set i lande som Ungarn, Belgien, Rumænien og Slovakiet, der alle har indført midlertidigt eksportforbud. Grækenland, Polen, Norge, Portugal og Spanien har indført et midlertidigt eksportforbud på et eller flere lægemidler, som er særligt relevante for behandlingen af COVID-19. Men generelt har der på europæisk plan været stor forståelse for nødvendigheden af, at lægemidler skal kunne flytte sig over grænser. Lande, der indfører eksportforbud, er typisk lande, som ikke selv producerer lægemidler, men som eksporterer store mængder af parallelimporterede lægemidler. Som supplement til eller erstatning for eksportrestriktioner har nogle lande indført et rapporteringssystem, hvor lægemiddelproducenterne og parallelimportørerne hver dag eller uge skal redegøre for, hvilken lagerbeholdning man har. Det er sådan, at alle producenter i alle lande skal varsle, hvis de ikke kan levere den ønskede mængde af en type medicin. Disse rapporteringssystemer bruges til, at myndighederne og/ eller grossisterne har et bedre overblik over lagerbeholdningen og kan finde alternativer – det har Polen, Rumænien og Grækenland blandt andet indført. Både Rumænien og Grækenland har desuden minimumslagre til tre måneders forbrug af visse typer medicin, men tidsperioden kan variere fra land til land. Fx har Norge og Finland et beredskabslager svarende til seks måneders forbrug af de børnevacciner, der indgår i børnevaccinationsprogrammet. Der er i det hele taget mange lande, der i disse tider opbygger et større bufferlager. Dette kan være med til at skabe en ’kunstig’ stor efterspørgsel på produkter, som kommer unødigt i restordre. Dette gælder særligt for produkter med en lang produktionstid (som fx vacciner), hvor leverancerne ikke hurtigt kan skrues op. Bøder til de leverandører, der ikke kan levere den aftalte mængde, eller som ikke rapporterer ind i rapporteringssystemet, er også en mulighed, som nogle lande benytter sig af. Det gør blandt andet Portugal, Italien og Bulgarien, mens leverandører i Tyskland og Belgien ligefrem er forpligtet til at levere visse lægemidler. I Frankrig har man indført en obligatorisk nødlevering – det vil sige, at en leverandør er forpligtet til at levere medicin i en vis mængde i tilfælde af akut medicinmangel. På lif.dk følger vi udviklingen tæt og her kan du se en opdateret oversigt over hvilke tiltag udvalgte europæiske lande har indført. Generelt har der på europæisk plan været stor forståelse for nød vendigheden af, at lægemidler skal kunne flytte sig over grænser. 18
Download PDF fil