til rådighed. Så for at hjælpe hele samfundet på rette vej, kan alle virksomheder se på, hvordan de kan energioptimere deres produktion,” siger Jacob Vester. Mange virksomheder har allerede implementeret en del energibesparende tiltag, men langt de fleste har fortsat mulighed for at optimere. ”Life science-virksomheder tænker klimahensyn med, når nye produktions-sites skal bygges op, men der er også meget at hente ved at optimere på de eksisterende anlæg. De seneste par år har vi oplevet, at flere efterspørger den klimavenlige omstilling,” lyder hans vurdering. Myndighedskrav er ofte en stor grund til et højere energibehov i produktion af lægemidler end i andre typer af produktion. Det skyldes øgede kvalitetskrav til fx rumventilation, temperatur og renlighed. NNE skyder på, at disse krav gør, at life science-virksomheder bruger op mod to til tre gange så meget energi i produktionen, end hvis kravene ikke var der. Men Jacob Vester understreger, at sikkerheden er nødvendig, og at virksomhederne også ønsker at holde produkterne helt i top. Derfor anbefaler han, at man arbejder med muligheder inden for de opstillede krav: ”Man skal arbejde sig tættere på de konkrete kvalitetskrav frem for at gå med livrem og seler. Det kan ofte betale sig at kigge på, hvad der er nødvendigt, og hvilke krav der skal overholdes. Men også hvornår de skal overholdes. Skal ventilationen fx køre på fuld last, når produktionen ikke er i gang, og kan man måske sætte temperatur og ventilation ned i nedeperioder?,” lyder en overvejelse fra klimakonsulenten. Denne forbedring er ikke investeringstung, men kræver et stærkt analysearbejde. Det handler mere om at udfordre gængs praksis. Til gengæld er der omkostninger ved at omlægge produktionen. På den anden side er det her muligt at reducere klimapåvirkningen signifikant ved at kigge på netop disse krav. Når man efterspørger grøn energi, lægger man beslag på en andel af den samlede mængde af grøn energi, der er til rådighed. Så for at hjælpe hele samfundet på rette vej, kan alle virksomheder se på, hvordan de kan energioptimere deres produktion. — Jacob Vester, seniorkonsulent, energi og miljø, hos NNE 22
Download PDF fil