forbedrer økonomien, øger fordelene eller mindsker risikoen ved projekterne, at symbiosen lever,” vurderer Lis Thodberg. Life science og GMP Inden for life science er der mange krav til sikkerhed og kvalitet, før et medicinsk eller medicoprodukt kan frigives. Disse sikkerhedskrav – også kaldet GMP – ønsker man ikke at gå på kompromis med fra hverken myndigheders, virksomheders eller sundhedssystemers side. Men som reglerne er nu, er netop GMP en af de største udfordringer for at nå i mål med life science-branchens ambition om at reducere klimabelastningen til et nul, fortæller Frank Lyngsø, forretningschef for life science hos konsulentvirksomheden Niras. ”Reglerne er der intet i vejen med, da de er nødvendige for at have høj standard og sikkerhed ved lægemidler, men både myndigheder og virksomheder bør være mere kreative og afprøve grænser,” lyder hans opfordring. Ét helt konkret eksempel er, at der under produktion af lægemidler er krav til, hvordan udluftningen i produktionsrummene skal være. Disse krav følger lægemiddelvirksomhederne 24-7, også selvom produktionen ikke kører. Ganske simpelt fordi de skal bevise, at luftudskiftningen overholder reglerne. ”Men i teorien kan man skrue ned for ventilationen i de perioder, aften, nat, weekend, hvor produktionen holder stille, så længe man kan bevise, at så snart produktionen kører igen, så er kravet til luftudskiftningen på det nødvendige niveau. Som det er nu, er det en udfordring at tage chancen, men hvis man kan bevise, at luftudskiftningen er god under produktion, forhindrer reglerne ikke, at man kan skrue ventilationen ned til halvt niveau, når produktionen er sat i bero.” Fremadrettede mål Katherine Richardson har ét godt råd til life science: Kig bredt på hele verden og ikke kun isoleret på Danmark. ”Life science i Danmark skal spejde ud og se, hvad de helt store multinationale virksomheder gør. Life science-virksomheder her i landet er allerede godt med, fordi de er internationale spillere og skal være med på samme vilkår som andre internationale spillere. Men hvis man vil fortsætte på den internationale scene, skal man klimareducere maksimalt og mere end de andre allerede nu, og ikke kun i Danmark. For fremtidens globale marked er kun for dem, som har det laveste klimaaftryk,” siger hun og understreger: ”Markedet vil uden tvivl blive gennemsyret af regulatoriske klimakrav til produktion. Og her er det ikke forbrugeren, der bestemmer produkterne gennem efterspørgsel og ønsket behandling, men reguleringer, der driver markedet.” LÆGEMIDDELINDUSTRIEN ER MEST EFFEKTIV TIL AT OMSÆTTE ENERGI TIL VÆRDI Energiintensiteten viser energiforbrug per mio. kr. bruttoværditilvækst i hhv. lægemiddelindustrien, industrier generelt og samlet i alle brancher i Danmark (gigajoule pr. mio. kr. bruttoværditilvækst). Lægemiddelindustrien bruger således mindre energi på at skabe værditilvækst. Kilde: Lif-beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik Energiforbrug (gigajoule) pr. mio. kr. værditilvækst 1300 — 1100 — 900 — 700 — 500 — 300 — 100 — 0— 10 Lægemiddelindustrien Alle brancher Produktionsindustrien generelt 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Download PDF fil