reportage Der er mange piller at holde rede på for de ansatte på Plejecenter Solvognen. Det kræver ro, rutine og omhu at dosere medicinen – og alligevel kan der ske fejl. Så skal der tælles Der mangler en pille. I den lille plastikæske, hvor der burde ligge 13 piller klar til Bjarne næste morgen, ligger der kun 12. En nærmere gennemgang viser, at det er en kalktablet, der er smuttet. I æsken til onsdag kl. 20 er der til gengæld kommet en pille for meget. De fire tabletter mod epilepsi er blevet til fem. ”Det er derfor, det er så vigtigt at tælle efter til sidst,” forklarer centersygeplejerske Susan Elisiussen, som i dag har stået for at dosere de næste fjorten dages medicin til Bjarne, der er beboer på Plejecenter Solvognen i Højby. ”Det er ikke sjældent, at det sker. Tidligere har vi forsøgt, om man kunne nøjes med en stikprøve, men det er ikke godt nok. Der skal tælles efter hver gang,” understreger Susan Elisiussen, der godt kunne ønske sig piller, der ikke alle sammen var runde og hvide. ”Det er svært at kende forskel”, erkender hun. Tre gange om ugen sætter en af Solvognens sundhedsassistenter sig ind på et stillekontor. Lukker døren bag sig og giver sig til at dosere medicin til plejecentrets 48 beboere, der er fordelt på fire huse. Omkring 12 timer om ugen går med 25
Download PDF fil