i al hast på operationsbordet. Her fik hun indopereret en ICD – Implanterbar Cardioverter Defibrillator – en avance ret pacemaker eller en indbygget hjer testarter, som Catrine selv kalder det. ICD’en monitorerer således konstant Catrines hjerte og kan genoprette en normal hjerterytme: ”Når patienter har livstruende hur tige hjerterytmer, som kan give anled ning til hjertestop, så behandler vi det med en ICD. ICD’en kan give et livred dende strømstød helt analogt med en hjertestarter,” forklarer Jesper Hastrup Svendsen, der er overlæge ved Hjerte medicinsk Klinik på Rigshospitalet og professor ved Det Sundhedsvidenskabe lige Fakultet, Københavns Universitet. Sender data til Rigshospitalet På Rigshospitalet kan de analysere de data, som modtages fra Catrines og an dre hjertepatienters ICD’er, og se, om der har været forstyrrelser af hjerterytmen. ICD’en er tilsluttet et hjemmemonitore rings-system – en lille boks, der står på natbordet. I løbet af natten overføres informationerne trådløst fra ICD’en til boksen, som via telefonsystemet sender dem videre til en server, som lægerne og teknikerne på Rigshospitalet kan logge ind på. Herefter kan lægen efter behov tage kontakt til patienten og indkalde til en konsultation. Mens de første ICD’er var på størrel se med en mindre walkman og måtte opereres ind bag ved mavemusklerne, er ICD’en i dag kun lidt større end en femkrone og placeres nu under huden ved skulderen. Det lille apparat har haft stor betydning for Catrine: ”Det har givet mig en tryghed, nogen vil sige falsk tryghed, men det mener jeg faktisk ikke. Jeg er tryg ved det, og min familie er meget trygge ved det. Vi kan tage alle mulige steder hen, og vi skal ikke være opmærksomme på det,” for tæller hun. faktisk også patienter på Grønland, og dér er der jo en kæmpe fordel ved at være på hjemmemonitorering,” fortæller Jesper Hastrup Svendsen. Med den nye teknologi kan antallet af besøg på hospitalet også reduceres markant. Hvor mange hjertepatienter tidligere måtte en tur på hospitalet med jævne mellemrum, typisk hver tredje til sjette måned, for at få aflæst, hvordan deres hjerterytme havde været siden sidste kontrol, kan man i dag, med teknologier som ICD’en og telemedicin, nøjes med at indkalde dem efter behov. ”Altså en patient, der bor i Nakskov, bruger jo en dag på at komme til ambu lant kontrol herinde. Det koster jo rigtig meget tid, og for dem, der er i arbejde, ko ster det jo en arbejdsdag. Vi kontrollerer Kommunikation med lægerne via app For Catrine foregår meget af kommu nikationen med lægerne via en app på telefonen. Hun deltager således i for skningsprojektet SCAUT, der har til formål at udvikle teknologier, der skal gøre det nemt for patienter og læger at samarbejde om tidlig opdagelse af tegn og symptomer. ”Via denne her app får jeg at vide, at de har modtaget mine data, og at alt er, som det skal være, eller at de har set nog le arytmier i min aflæsning, som medfø rer, at de gerne vil have mig til konsulta tion. Via app’en kan jeg kommunikere med dem, og jeg kan registrere, hvis jeg har følt ubehag. Det er superfint, virke lig godt,” understreger Catrine. Og hun har ikke noget problem med overvågningen: ”Jeg har selvfølgelig tænkt lidt over det lidt big brother is watching you-ag tige, for et eller andet sted er det jo et skridt i den retning. Men da det jo kun går på mit hjerte, og ikke på mine per sonlige forhold, så har jeg det faktisk ret afslappet omkring det. For det er jo kun for at sikre mit velbefindende. Det er jo ikke for at snage i mit privatliv,” under streger Catrine, der også ser en værdi i at dele sine sundhedsdata: Det har givet mig en tryghed, nogen vil sige falsk tryghed, men det mener jeg faktisk ikke. — Catrine Kledal, hjertepatient 18
Download PDF fil