Lægemiddelproduktionen står over for en stor forandring, hvor gode samarbejdesevner, indblik i nye teknologier og stor forståelse for opsamling og analyse af data er nøglekomp e tencer hos medarbejderne. Velkommen til Pharma 4.0. Intro Frontløber på digitalisering Lige nu er LEO Pharma i gang med at implementere såkaldt augmented reality på en pakkelinje på deres fabrik i Irland. Det betyder, at medarbejderne gennem et glasvisir på en hjelm får instrukser om, hvilke indstillinger, der skal ændres på produktionsanlægget, for at det kan håndtere en ny pakningstype. "I dag tager det lang tid at ændre produktionsanlægget fra at håndtere ét lægemiddel til et andet, og introduktionen af augmented reality er en måde at optimere og minimere den såkaldte change-over-tid. Det er langt mere fleksibelt end instrukser på papir, men det kræver selvfølgelig noget af medarbejderne – at de er omstillingsparate og har mod til at tage den ny teknologi til sig,” siger Jacob Grønnegaard, Director of Global Automation and Manufacturing IT, LEO Pharma. Brugen af augmented reality i lægemiddelproduktionen er en del af det ny Pharma 4.0-paradigme. Et paradigme, der udspringer af Industri 4.0, og hvor kunstig intelligens og machine learning bliver brugt til at udføre rutineopgaver, hvor opsamling og analyse af data er i højsæde, og hvor nye teknologier og standardiserede plug and produce-anlæg introduceres på fabrikkerne. 10
Download PDF fil