Olie Bryggeri Indblik Energi Fødevarer Biotek Lægemidler Enzymer hurtigt starte deres egen forskning og egen produktion. De kunne trække på lokal arbejdskraft, få brygmestre til at skifte arbejdsplads og få universiteterne til også at skabe ny forskning og nyuddannede målrettet biotek,” fortæller Willy Shih. Willy Shih har i sin forskning bl.a. interviewet Novo Nordisks nuværende forskningsdirektør, Mads Krogsgaard, som fortalte, at ”vi var meget heldige, da vi skiftede mening. Vi havde nogle af verdens bedste indenfor genteknologi og gærfysiologi lige rundt om hjørnet”. Det var altså den stærke vidensdelen og muligheden for mobile medarbejdere, der gav Novo Nordisk og andre danske life science-virksomheder mulighed for at forske, skabe og vokse. Men bag den mulighed ligger en stærk forskningstradition samt familieejede og fondsejede selskaber, som har haft et langsigtet mål gennem tiden. ”I Danmark har man længe haft en tradition for, at det offentlige uddanner til det private, samtidigt med at det private deler med offentligheden. Normalt er der i USA kritik af tanken bag fondsejede selskaber, men man har set i Danmark, at I har formået at skabe de langsigtede udviklingshorisonter frem for at have fokus på det kortsigtede,” understreger Willy Shih. Tilbage i historien Når Willy Shih kigger tilbage på Novo Nordisks ageren tilbage i 1970’erne, ville han dengang have forudsagt, at det betød Novo Nordisks nedtur – præcis som da Nokia valgte ikke at følge med på smartphoneteknologien i slut 90’erne. Her sagde Novo Nordisk fx nej tak til nye bioteknologiske redskaber, der kan producere human insulin ved en speciel fermenteringsmetode (rDNA), fra det amerikanske selskab Genentech. ”Men sådan gik det ikke for Novo Nor disk. Da de senere ombestemte sig, skulle de ikke lede langt. De kunne nemlig I Danmark har man længe haft en tradition for, at det offentlige uddanner til det private, samtidigt med at det private deler med offentligheden. — Willy Shih, professor, Harvard University 23
Download PDF fil