indblik Rent biologisk burde placebo være en virkningsløs behandling, men det er ikke hele historien. Placebo placerer sig i et spændingsfelt mellem det psyko logiske og neurologiske, og det betyder, at også andre mekanismer end de rent biologiske gør sig gældende. ”I det øjeblik en smertepatient indtager en kalktablet i den tro, at det er et smertestillende medikament, så kan man måle, at en stor del af patienterne har en stor forventning om, at nu vil det hjælpe. Når vi ser de her ændringer i for ventninger, kan vi også se, at der opstår neurobiologiske ændringer i hjernen. Fx kan denne proces udløse kroppens eget smertestillende medicin ”endorfi ner.” Så processen kan man forkla re på helt naturvidenskabelig vis,” fortæller professor, dr. med. og forsker i place boeffekt Lene Vase. Effekten af placebo ser ud til at være steget de sidste 25 år: ”Inden for smerte og depression er der store metastudier, der viser, at effekten af placebo har væ ret stigende. Man har en teori om, at det kan skyldes den stigende mæng de information, patienterne får forud for forsøgene, men man ved det faktisk ikke,” forkla rer Lene Vase. Ifølge hende er der i hvert tilfælde to vigtige grunde til, at vi skal vide mere om placebo. ”For det første er det spændende, hvad det egentlig er, der sker, i det øjeblik et menneske tror, at det får en behand ling. Hvilke psykologiske, neurobiologi ske og neurofysiologiske processer går i gang? Hvis vi forstår det, så forstår vi grundlæggende, hvordan menneskers tankevirksomhed og forestillingsevne kan påvirke kroppens processer,” uddy ber Lene Vase og fortsætter: ”For det andet får vi en viden, der kan anvendes i behandlingsøjemed, for de her mekanismer går jo ikke kun i gang, når man får en kalktablet. De aktiveres jo også, når man får en tablet, hvor der er et aktivt stof i. Forskningen skal give en viden om, hvilken del af effekten, der stammer fra den aktive behandling, og hvilken der kommer fra, at patienten nu begynder at forestille sig, at man får det bedre. Hvis vi kan adskille de to påvirk ninger, så kan vi også mere målrettet op timere de faktorer, der får placebo til at virke. De faktorer kan man ligeså godt ak tivere sammen med en aktiv behandling.” Større indgreb = større placeboeffekt Når ny medicin skal afprøves, sker det i dobbeltblindede lodtrækningsforsøg, hvor et set-up fx kan være, at én grup pe af patienter får den nye medicin, en anden gruppe får en eksisterende behandling og en tredje gruppe får pla cebo. Hverken patient eller læge ved, hvem der får fx kalktablet, og hvem der får tabletten med det aktive stof. Ud fra en ren medicinsk tilgang bur de en kalktablet eller en saltvandsind sprøjtning ikke have nogen effekt på sygdomssymptomer, men forskning har vist, at placebo kan have en stor positiv eller negativ effekt hos nogle patienter. Samtidig ser der ud til at være en direkte sammenhæng mellem typen af placebobehandling, og den påvirkning patienten føler. HVAD ER PLACEBO? I medicinske forsøg benytter forskere fx pla ceb otabletter, der ikke indeholder aktive stof fer, som gives til en del af patienterne i forsøget. Placebotabletterne er typisk kalk- eller sukkertabletter, indholdsløse drikke, vand indsprøjtninger, simple salver eller cremer. Placebo anvendes som kontrol, så forskerne kan måle patienters fysiske reaktion på at blive behandlet med en given behandling, men udelukker ikke, at patienterne samtidig modtager understøttende nødvendig basisbehandling af deres sygdom. Anvendelse af place bomedicin i kliniske lægemiddelforsøg er altid tilpasset sygdomsråde og eksistensen af øvrige behandlinger samt godkendt af både lægemiddelmyndigheder og en videnskabs etisk komité. 21
Download PDF fil