100% sikker kan man aldrig blive i læge middelvidenskaben, da det handler om menneskers biologi. 95% sikkerhed skal der minimum være for, at en effekt skyldes medicinen og ikke tilfældigheder. perspektiv Lodtrækningsforsøg er den type evidens, der er et krav for, at et lægemiddel kan blive godkendt. To ens grupper af patien ter måles op imod hinanden, hvor den ene gruppe får testlægemiddel, og den anden gruppe får et andet eksisterende lægemiddel eller placebo. Herved kan effekt af den nye medicinske behandling måles så sikkert som muligt over for en kontrolgruppe. Metaanalyser er studier, hvor mange ens studier sammenlignes og skaber et fælles resultat. ”Lodtrækningsforsøg udgør toppen af evidenspyramiden, fordi de er ind rettet sådan, at der måles på effekt og sammenfald i tid, set i forhold til hvad der sker i præcis samme periode i en kontrolgruppe,” forklarer Nikolai Brun. En metaanalyse er den stærkeste evi dens, man kan lave. Men det kræver, at forudsætningerne for analysen er kor rekte. Her påpeger Nikolai Brun, at der desværre ofte er fejl i metaanalysestudier. Et eksempel på misbrug af metaana lyser er, når en forsker fx ønsker at sam menligne produkter og studier, men vælger en række studier af hhv. 1 uge og 6 måneders længde og giver alle disse studier samme tyngde i metaanalysen. Her bliver resultaterne hverken gode eller pålidelige, selvom forskeren kalder det en metaanalyse. ”Man kan danne meget stærke konklu sioner på baggrund af metaanalysestu dier. Det kræver dog, at de studier, man lader indgå i metaanalysen, er sam menlignelige. Ellers bliver metaanaly seværktøjet misbrugt og kan fordrejes. Og desværre ser man eksempler på, at metaanalysestudier misbruges til at for dreje sandheden, og så ligger man ikke øverst i evidensniveauet,” slutter han. ”ALLE SVANER ER HVIDE” I LÆGEMIDDELFORSKNINGEN Evidenstankegangen stammer tilbage fra 1700tallet. Dengang spurgte de gamle filosoffer: Hvornår er noget, man observerer, et udtryk for sandheden. Det er denne tankeg ang, der fortsat fylder i nutidens forskning. Hvornår er noget sandt, og hvornår er der sammenhæng mellem hændelser. Det klassiske eksempel inden for denne observationsmetode er historien om de hvide svaner. Man observerede i Europa, at alle svaner var hvide, hvormed man dannede en teori om, at alle svaner er hvide. Den teori var sandhed, indtil man fandt ud af, at der var sorte svaner i Australien. Diskussionen om denne observationstek nik og opstilling af sandheder på baggrund af det medførte, at filosofferne begyndte at diskutere den empiriske teori, altså det at en observation er gjort tilstrækkelig mange gange, og om den så reflekterer sandheden. Netop denne tankegang er relevant i forhold til læge middeludvikling, som er empirisk baseret. 19
Download PDF fil