er giftigt, og det betyder, at rigtig mange, der kunne have tabt sig og måske endda sluppet af med deres diabetes næsten alene ved at skifte til lightprodukter, i ste det bliver ved med at drikke sukkersødet sodavand og dermed ikke får bugt med deres problemer. Det har også livsfarlige konsekvenser,” siger han og fortsætter: ”Lige præcis historier som dem er år sagen til, at vi skal tale om evidens. Den almene dansker skal måske ikke være helt inde i materien. Det er mere pres serende, at vi får genoprettet tilliden til eksperterne. Folk spørger ”hvor får jeg viden om kost henne.” Jamen, det gør du da ved at gå ind på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Der eksisterer en myndig hed, som er eksperter på fødevareområ det, og som er under stærk, redaktionel kontrol – det har de altså ikke på diverse blogs eller på Facebook-opslag.” Evidenssnak kan godt blive lidt lang håret for én, der ikke er trænet i at arbej de med videnskabelig metode, og det er måske en del af forklaringen på, hvorfor debatten om sundhed synes at befinde sig i et krydsfelt mellem følelser og fakta. ”Vi har en idé om, at vi kan komme i 100 procent kontrol over vores egen sundhed. Og hvis vi i forvejen går og tror, at nogen måske ikke vil vores bedste, og der bliver talt ind i de tanker fx på Fa cebook eller i medierne – så sætter det gang i nogle følelser, der stikker af,” siger han og refererer til, at han i det hele ta get oplever, at der er en antiautoritær tendens i samfundet. ”Det er som om, at det er blevet main stream at være lidt konspirationsteo retisk, og at det har taget fart – støt og roligt – og stukket rimeligt meget af de sidste fem år. Eller også er det bare mig, der har lagt mærke til det, og det er min egen bias,” siger Morten Elsøe. Men Stinus Lindgreen har også be mærket tendensen – han mener dog, at vi altid har være lidt konspiratorisk anlagt, men at udbredelsen af sociale medier har givet alle en scene og et publikum, og der med en større og hurtigere rækkevidde. ”Hvis man går tilbage til Wakefield og hans famøse artikel om MFR-vaccinen og autisme fra 1998, var der de samme debatter og de samme reaktionsmønstre, som vi ser i dag. Men reaktionerne spred te sig ikke lige så hurtigt, fordi man ikke havde de sociale medier. Vi har det jo alle sammen med at omgive os med menne sker, som vi er enige med, så ekkokamre er jo ikke noget, som ”de andre gør,” det er noget, som vi alle sammen gør i en vis grad. Jeg tror bare, at det er blevet meget nemmere i dag at finde ligesindede fra hele verden og lave en gruppe på Face book og sidde og bekræfte hinanden i, hvor ret vi har i, at jorden er flad, at medi cin er farligt, eller at medicinsk cannabis kan kurere alt. Det er nemt at blive be kræftet i ens eget verdensbillede.” Både Stinus Lindgreen og Morten El søe har mærket, at det ikke altid er uden omkostninger at deltage i debatter, og de har begge oplevet trusler og personangreb i diskussionerne om kost og sundhed. I dag er det blevet meget nemmere at finde ligesindede fra hele verden og lave en gruppe på Facebook og sidde og bekræfte hinanden i, hvor ret vi har i, at jorden er flad, at medicin er farligt, eller at medicinsk cannabis kan kurere alt. Det er nemt at blive bekræftet i ens eget verdensbillede. — Stinus Lindgreen, forsker og regionsrådspolitiker 12
Download PDF fil