med. Lægemiddelindustriforeningens magasin Magasinet med. handler om medicin med mere: Med mennesker, med engagement og med dialog. Nr. 07 — April 2018 Magasinet udgives af Lif og udkommer fire gange om året. Ansvarshavende redaktør: Gitte Skovlund Schmidt Redaktion: Anne Cathrine Schjøtt Line Laier-Brodersen Mette Schmidt Foto: Ben Lowe / Unsplash Camilla Schiøler Flemming Leitorp Getty Images Johnér Bildbyrå Pexels Design og layout: e-Types Typografi: Du Nord og Home Text Tryk: Cool Gray A/S Papir: Indhold: Amber Graphic 100g Omslag: Amber Graphic 150g ISSN: 2446-1695 Lægemiddelindustriforeningen Lersø Parkallé 101, 2100 København Ø T: +45 39 27 60 60 E: info@lif.dk LEDER Ingen nemme løsninger på resistensproblemet Der er ikke nogen lette løsninger på resistensproblemet. Det handler ikke kun om medicin og sundhedsvæsen men også om miljø, produktion, fødevarer og daglige rutiner i det hele taget. Og så er det en global udfordring, fordi vi rejser mere, og resistente bakterier på den måde hurtigt spreder sig over landegrænser. Men at udfordringen er kompleks, er ikke det samme, som at vi ikke hver især skal gøre, hvad vi kan for at bidrage til løsningerne. Fra lægemiddelindustrien forholder vi os først og fremmest til udviklingen og brugen af antibiotika. Vi kan se, at det er muligt at nedbringe det uhensigtsmæssige forbrug med forebyggelse og oplysning. Vi er kommet langt, men har stadig mange nye strenge at spille på. Kast bare et blik over sundet for at finde inspiration. Vaccinationer og øget information om værdien og brugen af især bredspektrede antibiotika har været afgørende for at nedbringe forbruget blandt de yngste. Men blandt de ældre har vi i Danmark stadig en udfordring i at få nedbragt forbruget. Måske ser vi nu de første spæde tegn, og der er ikke tvivl om, at man med en lignende indsats over for de ældste danskere – med en bred vaccinationsindsats ikke bare mod influenza men også lungebetændelse – vil kunne forebygge sygdom og dermed undgå unødig antibiotikabehandling. Her håber jeg, at vi kan få såvel Sundhedsstyrelsen som regioner og kommuner til at se på, hvordan vi kan skåne de ældre for mest mulig sygdom. Men uanset hvor meget vi forebygger, så vil både børn og voksne fortsat blive syge af bakterieinfektioner, og der vil derfor stadig være brug for nye alternativer og nye antibiotikatyper, der kan sikre, at vi ikke kommer i situationer, hvor vi ikke kan behandle selv den mest banale infektion. Her må vi i lægemiddelindustrien tage et ansvar for, at der fortsat bliver forsket og udviklet. Men som forretningsmodel er det noget af en udfordring: For hvem vil investere i udvikling af lægemidler, som, straks de er godkendt, skal låses inde i et skab for kun at blive anvendt i undtagelsessituationer, hvor alt andet ikke virker? Derfor er det af enorm betydning, når de store almennyttige fonde engagerer sig i udvikling af ny antibiotika, sådan som Novo-fonden senest har gjort det. Men også de mange offentlig-private samarbejder, der er sat i søen på internationalt niveau, er vigtige. Her deler man indsatsen og ressourcerne og kombinerer det bedste fra to verdener. Et af samarbejderne hedder ”New drugs for bad bugs”. Her er Europa-Kommissionen og den europæiske lægemiddelorganisation EFPIA gået sammen for at se bredere på, hvordan man kan stimulere udviklingen af nye antibiotikatyper med en blanding af økonomiske drivere og incitamenter. Det skal vi have mere af. For skal vi lykkes med at reducere resistensproblemet, så er det nødvendigt at samarbejde på tværs af såvel sektorer som landegrænser. God læselyst. Ida Sofie Jensen, koncernchef
Download PDF fil