95% Flokimmunitet 100% 4 år 15 mdr. 3 mdr. 90% Kilde: SSI og egne beregninger 80% 70% 2003 2004 2005 2006 Jo ældre børnene bliver, jo oftere glemmes eller undlades de opfølgende vaccinationer. 2007 2008 2009 * * Børnenes årgang 2010 2011 2012 2013 2014 2015 * Der er kun tal frem til de årgange, hvor man kan forvente, at alle børn burde være blevet vaccineret med hhv. 4-års vaccinen og 15-måneders vaccinen. Jo ældre des færre vacciner Jo ældre børnene bliver, jo færre børn bliver vaccineret med de vaccinationer, som anbefales til den givne alder. Det ses blandt andet med MFR-vaccinen, som skaber immunitet over for mæslinger, fåresyge og røde hunde. Efter anden og sidste vaccination i fireårsalderen er der en dækning på 83 pct. hos årgang 2011. Det antal er bare ikke godt nok, understreger Allan Thomsen: “Det er meget bekymrende, at der ikke er en høj nok vaccinationsdækning for MFR. Især når det gælder mæslinger er det bekymrende med så lav dækning.” Mæslinger er ekstremt smitsomt og spreder sig populært sagt gennem brevsprækker. Hvis ét barn i en opgang har mæslinger, vil alle andre uvaccinerede børn i opgangen være udsat for smitte, også selvom der hverken er direkte kontakt eller de er i samme rum. “MFR-dækningen er aldrig nået over 95 pct. Der bæres derfor hvert år brænde til et bål, som er klar til at blive antændt den dag, hvor det går galt. Derfor risikerer den danske befolkning en større epidemi, hvis mæslinger først hentes hjem til landet igen og spredningen ikke hurtigt bringes under kontrol,” siger Allan Randrup Thomsen. På Afdeling for Infektionsepidem i ologi hos Statens Serum Institut fortæller afdelingslæge Palle Valentiner-Branth, at de fleste tilfælde af mæslinger i Danmark har været bragt med hjem fra udlandet og hurtigt kommet under kontrol. De sidste 10 år har der været 168 registrerede tilfælde af mæslinger, hvor 2011 var højdescorer med 84 tilfælde. Det viser tal fra Statens Serum Institut. 24
Download PDF fil