har relevans for sygdomsmekanismer og på sigt udvikling af lægemidler. Den praktiske tilgang giver en kortere oplæring, en bedre forståelse af faget og dermed bedre specialer,” forklarer professor Søren Tvorup Christensen, der sammen med en lektor i sektionen årligt vejleder 10-15 specialestuderende. De stadigt færre midler betyder også, at man som færdiguddannet ph.d.-studerende i langt højere grad selv må finde finansieringen til sin egen løn i en videre ansættelse som postdoc, hvis man fortsætter i det akademiske miljø. Derfor gør sektionen også meget ud af at træne de studerende i fremlæggelse af videnskabeligt arbejde. ”Ellers klarer man sig ikke i kampen om midler, uanset om det er til forskning, produktudvikling eller ansættelser,” tilføjer Søren Tvorup Christensen. I værkstedet Vi går ned i professorens laboratorium, hvor lyden af P3 strømmer ud af en radio oven på et af de mange køleskabe. Speciale- og ph.d.-studerende og postdocs er spredt rundt i lokalet, fordybet i hver deres forskningsarbejde. Specialestuderende Cecilie Keller, som læser biokemi, står med sin laboratorie-log, der ved første øjekast ligner en håndskreven opskriftsamling. Hun er i gang med at isolere stamceller, som skal differentieres til neuroner. Hendes speciale handler om karakteriseringen af et nyt gen, som kan medføre underudvikling af hjernen og være forbundet til fejl i primære cilier – en slags celle-antenner – der er med til at regulere signaleringsnetværk i cellen. Hendes arbejde kan måske relateres til hjernemisdannelser som følge af zikavirus. Og vil forhåbentligt resultere i en god forskningsartikel, som hun siger. ”Da jeg begyndte på studiet, ville jeg gerne arbejde på et hospital. Men jeg har også overvejet at blive gymnasielærer. Eller jeg kunne blive ansat på et sted som Eksperimentarium, for jeg kan godt lide at formidle min viden,” fortæl- Vi prioriterer de kurser, der er forbundet med løsning af videnskabelige problemstillinger, og sætter en ære i at udbyde laboratorieøvelser, selv om de er dyre —Søren Tvorup Christensen, professor 22
Print
Download PDF fil