voxpop og disciplin På samme måned skulle Albert Bjerre- gård Sneppen lære to på hver sine måde skelsættende ting: at lave aftensmad selv hver aften efter at være flyttet hjemme- fra for første gang og at skrive sin første videnskabelige artikel til et internatio- nalt tidsskrift om, hvordan lyset afbøjes nær sorte huller. “Jeg startede lidt tidligere end de fle- ste med at forske, og det gør det sjovt, for så blander du den tid, du starter som forsker, med den tid, hvor du lærer, hvem du er som menneske. Det er lidt weird,” siger den i dag 25-årige astrofysi- ker, der netop nu er et år inde i sin ph.d. på Niels Bohr Institutet og på vej til at afdække, hvordan tungmetaller skabes, når to neutronstjerner kolliderer. “Helt konkret så kigger jeg på noget lys, der ramte Jorden for seks år siden. Det lys har rejst til Jorden i 140 millioner år. Vi har opdaget, at hvis man kigger på det lidt skævt, kan man se nogle af ato- merne,” siger han og forklarer, at selve eksplosionen er lidt svær, fordi den er så langt væk, men at atomerne skinner, som kvantemekanikken siger, de skal. 29
Download PDF fil