Analysen er udført i samarbejde med Lif Dynamiske effekter på sundhedsområdet Når Finansministeriet regner på den økonomiske politik, ser de bort fra, at højere sundhedsudgifter kan øge velstanden og forbedre de offentlige finanser. Ifølge ministeriet er den slags dynamiske effekter nemlig vanskelige at beregne. Ud fra en gennemgang af sundhedsøkonomisk litteratur viser vi, at det ikke er umuligt at regne dynamiske effekter af sundhedspolitiske tiltag. De vanskeligheder, der er, kan også modgås i den måde, man bruger effekterne på politisk. af senioranalytiker Jon Nielsen & analytiker Sofie Holme Andersen 26. februar 2020 Analysens hovedkonklusioner • Når de økonomiske ministerier regner på den økonomiske politik, regner de med, at skattetiltag påvirker bl.a. arbejdsudbuddet og derigennem velstanden og den offentlige saldo. Den slags dynamiske effekter bliver brugt til at medfinansiere skattelettelser. • Når ministerierne regner på fx sundhedspolitik, indregner de derimod ikke, at bedre sundhed kan forbedre velstanden og de offentlige finanser. Den praksis har der været en del debat om i de senere år. Finansministeriet har peget på en række vanskeligheder ved at beregne dynamiske effekter af bl.a. sundhedspolitiske tiltag. • Med udgangspunkt i en gennemgang af sundhedsøkonomiske studier viser vi i denne analyse, at Finansministeriets forbehold i praksis er til at overkomme. Det er med andre ord praktisk muligt at beregne dynamiske effekter af sundhedspolitiske tiltag. • Dynamiske effekter på sundhedsområdet kan være med til at opfylde regeringens målsætning om at øge beskæftigelsen uden at øge uligheden. Kontakt Senioranalytiker Jon Nielsen Tlf. 33 55 77 14 Mobil 40 54 18 80 jn@ae.dk Kommunikationskonsulent Jesper Kirkbak Tlf. 33 55 77 28 Mobil 50 73 71 34 jk@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Download PDF fil