Lif har derfor opstillet en række konkrete og ambitiøse mål for en forbedret indsats: • • • • • • Inden 2014 skal opfølgning og kontrol af igangsatte behandlinger være styrket markant. Inden 2014 skal brugen af nye lægemidler følge lægefaglige anbefalinger. Inden 2014 skal der gå maksimalt 6 måneder fra gigtpatientens første kontakt med sundhedsvæsenet til kontakt med relevant speciallæge. Inden 2013 skal der være en bedre og mere lige adgang til behandling hos reumatologiske speciallæger. I 2013 skal der være implementeret nationale kliniske retningslinjer for alle inflammatoriske gigtsygdomme – startende med leddegigt i 2011 . I 2015 skal implementerede forløbsprogrammer og sundhedsaftaler sikre bedre koordinering af den sundhedsmæssige og beskæftigelsesmæssige indsats i regioner og kommuner. Og vejene til målene er mange. Ét tiltag, der kan bidrage til at sikre, at den ønskede behandlingseffekt opnås og fastholdes i forhold til den enkelte patient, er udvikling af konkrete monitoreringsværktøjer, som kan integrere almen praksis mere direkte i den opfølgende kontrol af igangsatte behandlinger hos patienter med inflammatorisk gigt. Med dette sundhedspolitiske udspil vil Lif inspirere til udvikling og forbedring af sundhedsvæsenets indsats og resultater. Udspillets analyse viser, at der er behov for et generelt kvalitetsløft for at realisere effektive og sammenhængende behandlingsforløb for patienter med inflammatorisk gigt. Potentialet er betydeligt både for den enkelte patients livskvalitet og for samfundsøkonomien. 4 “ Alt for mange gigtpatienter mister deres tilknytning til arbejdsmarkedet. I dag kan den rette behandling bremse udviklingen af disse gigtsygdomme.
Download PDF fil