Januar 2010 Resumé 400.000 danskere har eller har haft en depression inden for de seneste 12 måneder – men mindre end halvdelen oplever at få en optimal behandling. WHO vurderer, at depression i dag er den sygdom i den vestlige verden, der fører til det største tab af livskvalitet og leveår. Der er således tale om en sygdom, der belaster både patienter, pårørende og samfundet meget hårdt. Men det står i skarp kontrast til det faktum, at man i dag kan gøre meget for at forbedre opsporing, diagnosticering, forebyggelse og behandling af depression. Men de mange evidensbaserede anbefalinger, der findes for det kliniske arbejde, gennemføres ikke systematisk. Og de spredte, tidsbegrænsede tiltag via statspuljen er langt fra nok til at løfte kvaliteten på depressionsområdet. Lif: Behov for national handlingsplan og økonomisk fundament Derfor er der er behov for en national handlingsplan, der udstikker klare og bindende kvalitetsmål for sundhedsvæsenets indsats mod depression. I august 2009 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en national strategi for psykiatrien – en strategi, som Lif støtter. Men for at strategien får en reel effekt, skal de overordnede tanker omsættes til konkrete mål og handlinger inden for psykiatrien. Desuden mangler det økonomiske fundament for implementeringen af strategien. Aftalen om satspuljemidlerne på sundhedsområdet for 2010-2013 er et første skridt på vejen. Lifs mål er et permanent løft af området. Sundhedspolitiske mål Det er Lifs holdning, at der i en national handlingsplan bør opstilles en række klare sundhedspolitiske mål for indsatsen på depressionsområdet. Lif mener, at der bør opstilles følgende ideelle mål: • • • • • • • Alle patientgrupper, der har særlig risiko for at udvikle depression, skal tilbydes målrettet screening hos deres praktiserende læger. Alle patienter i risikogrupperne skal tilbydes målrettet information om depression. Alle kommuner og regioner bør have retningslinjer for, hvordan sundheds- og plejepersonale kan bidrage til opsporingen af depressive patienter. Alle praktiserende læger bør have tilknyttet sundhedsfaglig bistand, fx en sygeplejerske, der kan støtte patienten i det videre behandlingsforløb. Alle depressive patienter skal behandles i overensstemmelse med nationalt gældende, kliniske retningsliner på området. Alle alment praktiserende læger skal regelmæssigt deltage i efteruddannelse i depressionssygdomme og deres behandling. Alle alment praktiserende læger skal være tilknyttet en speciallæge i psykiatri, fx via en supervisionsordning, en shared care ordning el.lign. 2
Download PDF fil